TV-stjerner, band og kæmpe skib : Lille vestjyske kommune brændte kvart million af under Folkemødet

Ringkøbing-Skjern Kommune er måske lille i forhold til indbyggerantallet. Men når det handler om Folkemødet, er den vestjyske kommune markant til stede på skatteydernes regning.

Folkemøde

– Jeg er overbevist om, at vi kunne bruge pengene på en langt bedre måde. Folkemødet har udviklet sig til et gedemarked, og jeg tvivler på, at vi får valuta for pengene på Bornholm. Derfor ville jeg foretrække, at vi satte penge af til mere målrettede projekter.

Sådan lød det fra Peder Sørensen, daværende byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Kommune for Alternativet, overfor Dagbladet Ringkøbing-Skjern i forbindelse med, at han i avisen tog stilling til Journalista.dks afsløringer om et stort forbrug på Folkemødet 2016.

Læs også : Skærer ned på de gamle – men bruger 125.000 kroner på at optage sig selv til Folkemødet

I alt havde de vestjyske skatteydere således betalt omkring 270.000 kroner for, at lokalpolitikere og embedsmænd fra Ringkøbing-Skjern Kommune kunne rejse til Bornholm for at promovere kommunen.

Men lignende holdninger hos andre medlemmer af byrådet i Ringkøbing-Skjern ændrede dog ikke på, at vestjyderne også i 2017 var markant til stede på Bornholm.

Oversigt over Ringkøbing-Skjern Kommunes udgifter på Folkemødet 2017

 

Kendiser og band skulle lokke tilhørere til Ringkøbing-Skjerns skib

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, kostede det således i 2017 skatteyderne 250.761 kroner, hvilket formentligt er eksklusiv moms således at det reelle beløb udgør 313.451 kroner inklusiv denne statslige afgift, at sende Ringkøbing-Skjern Kommune til Folkemødet.

Læs også : 24 byrådsmedlemmer på tur til Belgien – for 272.234 kroner

En væsentlig del af forklaringen skal findes i det skib, som vestjyderne lejede. Det stod i 160.000 kroner, hvilket inkluderede overnatninger for en række af de udsendte. Ud over embedsmænd og politikere, gav det nemlig også sengeplads til forskellige grupper af frivillige, som havde taget med til klippeøen i Østersøen, for at være med til at brande hjemegnen.

Læs også : 371.937 skattekroner brændt af på 2 minutters Youtube-video

Men de frivillige kræfter kunne dog langt fra gøre det, for Ringkøbing-Skjern Kommune fandt også checkhæftet frem, for at honorere kendisser. Det eksempelvis i skikkelse af Kender du typen-eksperten Flemming Møldrup, der modtog 12.500 kroner for at holde et foredrag, for på den måde at trække tilhørere til vestjydernes skib.

Det samme skulle bandet Hymns from Nineveh, som modtog 15.000 kroner for ulejligheden.




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*