Udgifterne til Folkemødet fortsætter sin himmelfart : Vejle brændte 170.000 kroner af i Allinge

136 Shares

Folkemødet har udviklet sig til en bekostelig affærer for skatteyderne. Det kan de også tale med om i Vejle Kommune, efter at en stor delegation af politikere og embedsmænd deltog på 2017-udgaven.

Vejle Kommune Folkemøde

– Folkemødet giver os en mulighed for at komme i dialog med både borgere og landspolitikere på en anden måde, end vi normalt kan – og inspirere til vores politiske arbejde.

Sådan lød det fra Vejle Kommunes borgmester, Jens Ejner Christensen, da han overfor kommunens hjemmeside forklarede om den forestående udflugt til Folkemødet sommeren 2017. Her fortalte Venstre-politikeren samtidig, at en del af tanken med turen var at få drøftet, hvordan nærdemokratiet kunne udvikles.

Læs også : Kommende borgmester og kommunale forsyningsfolk brændte kvart million af på udlandsrejse – og fyrede den af hjemme med øl, breezere og shots

Hvad Jens Ejner Christensen dog ikke fandt anledning til at fortælle var, at demokratidrøftelsen krævede en markant deltagelse af byrådsmedlemmer og embedsmænd fra den østjyske kommune. Et omfang der også skyldtes, at Jens Ejner Christensen tog syv af sine embedsmænd med til Bornholm, hvilket blandt andet inkluderede stabschefen, lederen af direktionssekretariatet og chefen for Vejle Musikteater.

I alt talte delegationen 16 lokalpolitikere og embedsmænd, hvilket ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Vejle Kommune, blev en særdeles bekostelig affærer.

Vejle Kommunes udgifter til restaurantsbesøg under Folkemødet 2017

 

Stor appetit og tørst under Folkemødet

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, var der ingen smalle steder, da østjyderne drog til Bornholm. Hverken i forhold til rejsen til klippeøen, eller når det handlede om fortæringen under den årlige politiske festival.

Læs også : Flere hundrede overnatninger for kæmpe delegation : Den københavnske elite slog sig løs på Folkemødet – på din regning

Således var den store østjyske delegation både gode og faste gæster på restauranterne i Allinge, som er centrum for Folkemødet. Eksempelvis blev der lørdag den 17. juni sat 28 fiskemenuer til livs på Allinge Røgeri, hvilket medførte en regning på 5.312 kroner. Senere samme aften satte vejlenserne sig igen til bordet, hvilket skete på Restaurant Det Gamle Posthus midt i Allinge, hvilket løb op i 6.856 kroner. Et beløb dog væsentligt under, hvad det kostede at besøge Restaurant No-9 dagen forinden. Det besøg medførte en regning på 7.977 kroner, hvilket blev sendt videre til skatteyderne.

Læs også : Våde, festlige og dyre møder hos skraldeforening : Vestforbrænding slog sig løs til Folkemøde

Det samme gjorde de flybilletter, som sikrede at Vejle Kommunes delegation ikke måtte tage til takke med hverken bil, bus, tog eller færge. Fakturaer fra et lokalt rejsebureau, der var med til at gøre, at Vejles samlede udgift i forbindelse med Folkemødet endte på lige omkring 170.000 kroner.

Transportudgifter for Vejle Kommune til Folkemødet 2017

136 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*