Vicedirektør hos Nationalmuseet fjernet efter budgetrod : Beholder alligevel samme løn efter degradering – og tjener 200.000 kroner mere om året end forgængeren

Pressefoto - Rune Clausen
461 Shares

Bare fordi man ikke har styr på budgetterne betyder det ikke, at man skal fyres fra sit job hos Nationalmuseet. I stedet bliver man bare overflyttet til et mindre betydningsfuldt, hvor lønnen dog er den samme.

Nationalmuseet

– Det er ikke en fyring, men det er klart, at det er resultatet af det meget væsentlige problem, at museet ikke har formået at gå i nul i tre år i træk. Og derfor har museet også fået en meget alvorlig kritik fra ministeriet. Jeg er jo ny i stolen, men jeg vurderer med den historik, der er, at der er brug for nogle andre kræfter til at sørge for, at vi leverer her.

Sådan lød det i begyndelsen af maj fra Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, da han overfor Politiken skulle forklare om de ændringer, der var sket i Jes Gjørups ansættelsesforhold. For ifølge Rane Willerslev var Gjørup på mange måder ansvarlig for det store budgetrod, som der har været på Nationalmuseet.

Læs også : Nationalmuseet forgyldte pensionsmoden direktør – og har også sikret efterfølgeren et gyldent håndtryk

Jes Gjørup blev, som Rane Willerslev udtalte til Politiken, ikke fyret, da han i stedet blev tildelt en stilling hos Det Kongelige Danske Kunstakademis billedskoler, hvor han har fået rang af at være administrationschef.

En stilling som blev ledig i forbindelse med, at kontrakten for forgængeren i stillingen udløb.

Jes Gjørups lønforhold under ansættelse hos Nationalmuseet som vicedirektør

 

Degraderet – men med samme løn som tidligere

Ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk, kan det dog ikke mærkes på Jes Gjørups ansættelsesforhold, at han er blevet degraderet – for han ligger nemlig i en helt andet lønklasse end forgængeren. Det skyldes, at han har fået sin løn som vicedirektør hos Nationalmuseet med sig, til stillingen som administrationschef hos Det Kongelige Danske Kunstakademis billedskoler.

Læs også : Mens Nationalmuseets direktør gør klar til massefyringer : Bruger langt over 300.000 kroner på at markedsføre sit eget prestigeprojekt

Dermed kommer han også for fremtiden til årligt at tjene lige over millionen, hvilket skyldes at han ifølge de fremsendte bilag fra Nationamuseet til Journalista.dk i 2017 inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, sikrede sig en indtjening på 1.034.413 kroner.

Læs også : Nationalmuseet konkurrerer med private virksomheder : Bruger formuer på søgemaskineoptimering til reklame for knap til besøgende der keder sig

Det gør, at han kommer til at tjene væsentligt over, hvad tilfældet har været for forgængeren i jobbet. For inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, lå hun nemlig med en fast årlig aflønning på 826.057 kroner.

Lønforhold for Jes Gjørups forgænger

461 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*