Advokat fra Ærø: Jeg kan få fjernet ethvert søgeresultat på Google på få minutter

Del artiklen her:

Ifølge advokat Pia Jepsen fra Marstal på Ærø har hun sammen med sin it-konsulent en så direkte forbindelse til Google, at hun på få minutter kan få fjernet ethvert søgeresultat, hun ikke mener offentligheden skal have adgang til.

Da Google for alvor bragede igennem for år tilbage, voksede der en speciel industri frem. Nemlig it-firmaer der specialiserede sig i at gøre problematiske søgeresultater svære at finde, således at de ikke kom først op i søgeresultatet. Eksempelvis hvor en virksomhed efter en shitstorm ikke ønskede, at det var artikler fra denne, der kom først op i søgeresultaterne.

Men der findes tilsyneladende en lang hurtigere og nemmere måde, at få fjernet uønskede søgeresultater på hos Google. For overfor Journalista.dk oplyser Marstal-advokaten Pia Jepsen såvel skriftligt som telefonisk, at hun med bistand fra sin it-konsulent med få minutters varsel, kan få fjernet hvad hun måtte ønske. Vel og mærke ikke en påstand, som ifølge hende er ironisk ment.

Du kan høre en del af den optagede samtale med Pia Jepsen i playeren herunder.

Påstanden fra Pia Jepsen kommer i forlængelse af prisundersøgelsen, som vi på Journalista.dk offentliggjorde i midten af januar i år. En prisundersøgelse hvor vi i anonymiseret form, rettede henvendelse til landets advokater for at få oplyst deres priser for testamenter, fremtidsfuldmagter, ægtepagter, skødeskrivning og dødsbobehandling.

Selv om Pia Jepsen sammen med alle andre advokater der indgår i undersøgelsen via email blev gjort bekendt med den i forbindelse med offentliggørelsen, har hun først nu gjort indsigelser overfor dens oplysninger om hende.

På Journalista.dk har vi ikke de samme forbindelser til Google som advokat Pia Jepsen, hvorfor vi ikke har haft mulighed for at efterprøve, om hun faktisk i samarbejde med sin ukendte it-konsulent som påstået, kan få fjernet ethvert søgeresultat herfra.

 

Andre artikler om advokater

Kvindelig 57-årig advokat amok på værtshus : Kastede med glas og rev anden kvinde i håret

Nyudklækket forsvarsadvokat dømt : Brugte burnerphone til at skrive sammen med varetægtsfængslet

Tidligere vicestatsadvokat dømt : Viste sexvideo fra voldtægtssag – og beholdt bestallingen

Advokatfirma specialiseret i husdyr ”frifandt” Randers Kommune i Nordic Waste-sag

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*