Afsløret : Falsk jurist i spidsen for konkurskarantæneramt juristfirma

Screendump af MK Juridisks hjemmeside hvor Martin Krogh omtales som jurist uddannet fra Aarhus Universitet
Del artiklen her:


Hos det skandaleramte firma MK Juridisk, står de juridiske udfordringer på det nærmeste i kø. Ikke kun for dets indehaver og nøglemedarbejdere, men også den juridiske chef Martin Krogh. Han kalder sig jurist, uden at han er det.

– Jurist og ekspert.

Sådan lyder jobbeskrivelsen for Martin Krogh, hvis man slår op på hjemmesiden for MK Juridisk, der har postadresse hos et kontorhotel i Kolding. Hjemesiden slår samtidig fast, at han er født i 1965 – og uddannet jurist fra Aarhus Universitet.

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, er dette ikke korrekt. Faktisk oplyser Aarhus Universitet i en email til Journalista.dk, at man aldrig har haft en person optaget med det navn og fødselsår – hvorfor Martin Krogh i sagens natur heller ikke har en juridisk kandidateksamen fra det aarhusianske universitet.

Som du kan høre i podcasten placeret øverst i denne artikel, er den falske juristtitel langt fra noget, som Martin Krogh har lyst til at snakke om.

Afsløringen af Martin Kroghs manglende juridiske kandidateksamen kommer i forlængelse af de juridiske problemer, som hans ægtefælle Lisbeth Krogh Hedegaard gennemgår i øjeblikket. Det efter at hun af byretten er blevet idømt en konkurskarantæne på 2 år, efter at være dømt for at have udøvet det, der typisk omtales som uforsvarlig forretningsførelse. Det mens hun stod i spidsen for det nu konkursramte selskab MK Juridisk ApS, der kan anses for at være forløberen til den nuværende udgave af firmaet, ledet af den falske jurist Martin Krogh.

Et firma der som nøglemedarbejder har ansat den fallerede flyttemand Benny Madsen, der i december 2025 fik stadfæstet sin personlige konkurs, hvor kreditorerne har omkring 27 millioner kroner til gode. Det efter en lang række markante sager, hvor fx en kunde mistede en motorcykel under en flytning fra Sydfrankrig til Østjyllandog salget af ikke-eksisterende forsikringer ved en flytning fra Sydeuropa til Danmark, hvor flyttebilen udbrændte på en portugisisk motorvej.

 

Screendump af MK Juridisks hjemmeside hvor Martin Krogh omtales som jurist uddannet fra Aarhus Universitet
Email fra Aarhus Universitet omkring manglende juridisk kandidatuddannelse og manglende optag på universitet af Martin Krogh

 

Andre artikler om MK Juridisk

Falleret flyttemands juridiske rådgivningsfirma ramt af konkurskarantæne: 2 års karantæne til indehaver

Falleret og frygtet flyttemand hyret som juridisk rådgiver af konkursryttere – rådgiver om at undgå konkurs

Falleret flyttemands nye jurafirma langt dyrere end advokater: Firedobbelt pris for standardydelse

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*