Borgmester gav 12.000 kroner i drikkepenge på ikonisk amerikansk restaurant – nu nægter kommunen at udlevere hans udgiftsbilag

Pressefoto fra Hjørring Kommune
Del artiklen her:

Hjørrings borgmester Arne Boelt går gerne forrest, når der skal ske brug af rejse- og repræsentationskontoen. Omvendt er Hjørring Kommune særdeles tilbageholdende, når det handler om at udlevere hans bilag.

Hjørring Kommune Arne Boelt

15.000 kroner for at komme til en basketball-kamp og 12.000 kroner i drikkepenge efter en middag på en eksklusiv restaurant.

Det var blot nogle af de udgifter, som skatteyderne måtte betale, da en delegation fra Hjørring i 2015 tog på besøg i Boston. Det under ledelse af Hjørrings borgmester Arne Boelt, hvilket var en rejse, der i alt kostede de nordjyske skatteydere omkring 300.000 kroner. Udgifter i en størrelsesorden, der dog langt fra har været et særsyn, når den socialdemokratiske borgmester rejser udenlands.

Læs også : Hjørrings borgmester fyrede den af på ikonisk restaurant i Boston : Gav 12.000 kroner i drikkepenge – efter middag i privat værelse

Således har Journalista.dk også tidligere kunnet dokumentere, at der heller ikke var nogle smalle steder, da han deltog på den kommunale Hirtshals Havns tur til München i 2017. Den endte med et stå skatteyderne i over 400.000 kroner, hvor af en væsentlig del gik til den store delegations ophold og fortæring i det sydlige Tyskland.

 

Tavs kommune om manglende udlevering af lovpligtige bilag

Oplysninger om borgmesterens forbrug, der er fremkommet via aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Hjørring Kommune. Et lovkrav offentligheden har i forhold til på den måde at kunne få adgang til oplysninger om de udgifter, en offentlig myndighed som eksempelvis en kommune afholder.

Læs også : Kommune overvågede advokats private Facebook-profil – med dyr hjælp fra egne advokater

Men helt sådan ser man åbenbart ikke længere på det hos Hjørring Kommune, som på trods af det klare lovkrav i blandt andet Offentlighedsloven ikke længere synes frivilligt at ville udlevere de bilag, der relaterer sig til borgmester Arne Boelts rejse- og repræsentationsudgifter. Ikke kun i forhold til borgmesterens udenlandsrejser, men også når han deltager i eller afholder arrangementer indenfor Danmarks grænser.

Læs også : Skandaleramt borgmester forgylder embedsmænd : Giver millionærer ekstra millioner i bonusser

Fra Hjørring Kommunes side ignorere man nemlig henvendelserne fra Journalista.dk, hvilket foreløbigt har medført en klagesag mod den nordjyske kommune – for tilsyneladende bevidst at tilsidesætte en række lovkrav.

Hjørring Kommune er heller ikke vendt tilbage i forhold til en kommentar om, hvorfor man ikke ønsker at udlevere bilag – selv om dette ellers er et lovkrav.

Del artiklen her:




14 Comments

  1. Det er da en usmagelig omgang med offentlige midler! En sådan adfærd var ganske enkelt utænkelig, dengang jeg, for mange år siden, varetog en ledelsesfunktion ved en militær centralforvaltende myndighed!

  2. Højre magter, svindler i STOOOR stil! Det er IKKE noget nyt, de skal bare opdages!. “Sådan viser man Borgerne i samfundet, hvordan man opfører sig”. Kvit & frit! Fed idè, at være frontfigur på! Fy for helvede!

    • Arh ikke helt.
      Det kan godt være, at Brixtofte ikke altid fulgte lovgivningen.
      Men nu forholder det sig sådan, at Brixtofte trods alt brugte størstedelen af pengene på Farums borgere og ikke sig selv ligesom Arne Boelt – og en del andre socialdemokrater gør rundt i landets kommuner – hvor jeg personligt har kendskab til mindst en tidligere borgmester i en af landets større kommuner, som ikke altid har været helt ren i kanten, men han har formået at skjule det for de rette instanser.

  3. Ja han er ikke bedre være en jage af H og derefter ikke så meget som en 1 kr skal han have det er lovligt tyveerri

  4. Nu skal man lige huske på, at drikkepenge i USA er en helt naturlig del af regningen, og at tjenere og kokke mange steder lever af disse drikkepenge. I Boston og New York er det almindeligt at give 15-18-21% i drkkepenge. Man går derfor ikke ind og spiser uden at give drikkepenge. Ved mindre man ønsker at de ansatte skal råbe grimme ting efter en. Så problemet er nok ikke drikkepengene i sig selv. Men det er nok den meget store og ødsle regning som beløbet afspejler.

Skriv et svar til Bitten Sørensen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*