Dommens dag for konkursramte juridiske rådgivere: Forskellige retter afgør deres sager – samtidig

Foto : Benny Madsen
Del artiklen her:


Samtidig med at indehaveren af MK Juridisk får sin dom i en sag om konkurskarantæne, skal firmaets nøglemedarbejder Benny Madsen have sin personlige konkurssag afgjort.

I dag er der længere mellem medarbejdere hos MK Juridisk i Kolding, end hvad der plejer at være.

Det skyldes at firmaets indehaver, Lisbeth Krogh Hedegaard, ved Retten i Kolding får afgjort, om hun skal idømmes konkurskarantæne.

Det i forlængelse af at selskabet MK Juridisk ApS gik konkurs på en så markant måde, at kuratoren Mads Nielsen fra Codex Advokaterne mener, at betingelserne for konkurskarantænen er opfyldte.

I dag skal en af hendes nøglemedarbejdere, den tidligere flyttemand Benny Madsen, samtidig møde i Retten i Aarhus. Det i forbindelse med den formodede stadfæstelse af hans personlige konkurs, hvor kreditorerne har 27 millioner kroner til gode.

Den seneste konkurs for Lisbeth Krogh Hedegaard, som tidligere har stået i spidsen for en række andre konkursramte selskaber, må samtidig anses for markant, fordi den nuværende udgave af MK Juridisk tilbyder sine kunder hjælp til at undgå netop at gå konkurs. Til at bistå dem med det, har firmaet tilknyttet Benny Madsen – uanset hans eget store økonomiske sammenbrud.

Selv om Benny Madsen er gået konkurs med en gæld på et tocifret millionbeløb, er han fortsat med at drive virksomhed. Det via udenlandske selskaber og bankkonti, ligesom der er oprettet en filial i Danmark at et engelsk skuffeselskab, etableret i Benny Madsens søns navn.

I det hele taget er MK Juridisk et firma, hvor de ledende medarbejdere alle har udtalte økonomiske udfordringer. Dets daglige leder hedder aktuelt Martin Krogh, efter at han ligesom sin hustru Lisbeth Krogh Hedegaard ifølge Fredericia Dagblad tidligere har haft en række andre forskellige navne. Navneskift der synes at være sket i forlængelse af, at han ligesom sin hustru, gik konkurs med forskellige selskaber.

Uanset den noget brogede baggrund for firmaets ledelse og nøglemedarbejder, opkræver MK Juridisk langt mere for standardydelser, end hvad der kendes fra advokatfirmaer.

 

 

Andre artikler om Benny Madsen & MK Juridisk

Falleret flyttemands nye jurafirma langt dyrere end advokater: Firedobbelt pris for standardydelse

Falleret og frygtet flyttemand hyret som juridisk rådgiver af konkursryttere – rådgiver om at undgå konkurs

Konkursboet gjort op efter frygtet flyttemand: Personlig gæld på over 27 millioner kroner

Falleret og frygtet flyttemand undgår igen og igen strafansvar: Reddes af politiets mærkværdige vurderinger

Frygtet flyttemand konkurs med gigantgæld står bag nyt firma – uden personligt ansvar

Flyttemanden fra Helvede slår til igen: Møbler ødelagt og forsvundet – tab på 150.000 kroner for kunde

Engelsk skuffeselskab og bankkonti i Litauen og Irland: Falleret flyttemand fortsætter ufortrødent

Kunderne flygter fra falleret og frygtet flyttemand: Aflysninger på stribe

Flyttemand solgte ikke-eksisterende forsikring til dækning af udbrændt flyttelæs: Giver kunden skylden

Stoppet af politiet: Kontroversiel flyttemand udlejede bil han ikke ejede – erkendte det i retten

Flyttemand truet med rockerinkasso – for at stikke af fra regning

Flyttemændene fra Helvede: Motorcykel taget i pant af rasende vognmand – kunde og advokat får skylden

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*