Skatteyderne må endnu engang holde for, når det handler om aflønningen af toppen af DRs bureaukrati.
Gentagne afskedigelsesrunder, nedlæggelser af udgivelser – og endda helt nedlukning.
Det har været hverdagen de seneste år for landets private medier, efter at kombinationen af nedadgående oplagstal og techgiganternes stigende andel af annoncekronerne for alvor er slået igennem. Senest er det gået ud over Avisen.dk, som nærmest fra den ene dag til den anden lukkede, efter at brugen af AI-søgninger er blevet udbredt.
Men sådan forholder det sig ikke hos Danmarks Radio, hvis gode forbindelser til politikerne på Christiansborg har gjort, at statsmediet ikke kun har været i stand til at foretage en lang række nyansættelser af embedsmænd. Men også give dem lønninger, der må anses for at være afgørende bedre, end hvad der kendes fra de private medier.
Senest drejer det sig om Naja Nielsen, der tidligere på måneden blev meldt på plads som ny indholdsdirektør for det skatteyderfinansierede medie. Derved vender hun tilbage til DR Byen, hvor hun tidligere har været ansat i en årrække.
Når hun tiltræder i sin nye stilling den 1. oktober, bliver det til en løn, hvor selv den siddende statsminister må give fortabt.
Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Danmarks Radio, at Naja Nielsen vil opnå en årsløn på 2.169.551 kroner. Hertil kommer arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger på 325.432 kroner.
Derved tvinges skatteyderne som minimum til at betale Naja Nielsen 2.494.983 kroner om året, da hun samtidig får mulighed for at sikre sig forskellige former for bonusser.

Andre artikler om Danmarks Radio
Årsløn på over 4 millioner ikke nok: DRs generaldirektør fik stor bonus med sig ud af døren
DR kræver – og får – gratis arbejdskraft: Stort antal fuldtidsansatte får ingen løn fra statsmediet
DR degraderer musikchef: Må nøjes med årsløn på 900.000 kroner
Stærkt venstreorienteret skandaledebattør på sulteløn hos DR: Tjener mindre end arbejdsløse
DR-reporter påstår at tilhøre det økonomiske B-hold: Tjener over 600.000 kroner om året
Igen-igen: Danmarks Radio ansætter endnu en mellemleder til 900.000 kroner i årsløn

Vær den første til at kommentere