Skatteyderne slap overraskende billigt, da statsmediet Danmarks Radio sagde farvel til sin mangeårige generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
Er der to ting der på det nærmeste har gået hånd i hånd de seneste år, er det skatteyderfinansierede Danmarks Radio og et markant pengeforbrug. Måske tydeligst i forhold til lønningerne, som er blevet udbetalt til journalisterne og deres kollegaer på statsmediet.
Specielt i forhold til generaldirektør Maria Rørbye Rønn, der op mod sommerferien i år forlod sit mangeårige job som øverst placerede embedsmand i det statslige mediehus. Således har vi fx tidligere på Journalista.dk kunnet dokumentere, at hun ikke kun modtog en årlig aflønning på over 4 millioner kroner – men også op mod hendes fratræden en ekstra bonus oven i den almindelige løn.
Derfor må det også anses for at være bemærkelsesværdigt, at Maria Rørbye Rønn i økonomisk forstand fik en noget skrabet afskedsreception, da hun forlod Danmarks Radio.
Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har modtaget fra statsmediets juridiske afdeling DR Jura.
Det fremgår her af, at der var 500 gæster ved Maria Rørbye Rønns afskedsreception, der fandt sted den 20. juni i år. Men at de samlede omkostninger blev holdt nede på 799.259,80 kroner – svarende til omkring 160 kroner per deltager.

Andre artikler om Maria Rørbye Rønn og Danmarks Radio
Årsløn på over 4 millioner ikke nok: DRs generaldirektør fik stor bonus med sig ud af døren
Ny mørklægning på statsmediet: DR kræver udgifter til skandaledokumentar hemmeligholdt
Corydon får vild løn som DR-generaldirektør: Scorer over 4 millioner kroner om året
Lønfesten fortsætter på DR: SoMe-mand scorer årsløn tæt på 700.000 kroner
DR søger ny generaldirektør: Kan se frem til løn langt over 4 millioner kroner om året
Årsløn på 3.915.495 kroner ikke nok: DRs generaldirektør scorede stor lønforhøjelse i 2024
DR skjuler afgørende forhold om fratræden for generaldirektør med årsløn på 4 millioner kroner

Vær den første til at kommentere