Danmarks Radio er ramt af endnu en skandalesag om sine dokumentarudsendelser, efter Gazi Serhat Odabas kendt fra Prinsesse i Alanya, uimodsagt er blevet fremstillet som en kærlig ægtefælle og et godt familiemenneske. Det uanset indholdet af hans tidligere domme, som lovgivningen dog stiller klare begrænsninger for, hvor detaljeret offentligheden må få kendskab til indholdet af.
Artiklen leveres i samarbejde med Juristkontoret.
– Serhat var super sød og charmerende, og vi matchede på så mange punkter.
Sådan lød det i en nu slettet artikel fra Danmarks Radio, hvor statsmediets netavis omtaler forholdet mellem den 20 årige Josefine, der i forbindelse med sin konvertering til islam har skiftet navn til Aysa, og 37 årige ”Serhat”. Et forhold der er blevet kendt i DR-serien Prinsesse i Alanya, som skildrer en række unge danske kvinders rejser til den tyrkiske badeby – og deres forhold til lokale mænd.
En af dem er ”Serhat”, som Aysa er blevet gift med og nærmest chokeret over, er i stand til at tale dansk. Af tv-serien og den efterfølgende dækning på DR.dk fremgår det, at ”Serhat” skulle være født og opvokset i Jylland, for efterfølgende at være flyttet til Alanya for at drive en turistvirksomhed.
Hverken ”Serhat” selv, Danmarks Radio eller produktionsselskabet Eddy Media kommer dog ind på, at hans fulde navn er Gazi Serhat Odabas. Det kan skyldes, at Gazi Serhat Odabas på trods af kun at være 37 år, er blevet idømt i alt 11 års fængsel samt indrejseforbud i Danmark i 6 år.
Det skatteyderfinansierede statsmedie har i første omgang reageret ved pludselig at slette den artikel, som journalisten Rikke Sun Mi Bjerge skrev om forholdet mellem Aysa og ”Serhat”. En artikel hvor hun på ingen måde kommer ind på Gazi Serhat Odabas kriminelle løbebane, ligesom hun heller ikke fortæller, hvorfor det kun er Aysa der rejser til Danmark for at besøge ”Serhats” familie.
Den seneste dom afsagt over Gazi Serhat Odabas, kan findes i anonymiseret form i Anklagemyndighedens såkaldte Vidensdatabase. Et online opslagsværk, hvor det er muligt at finde frem til en lang række væsentlige domme indenfor strafferetten.
Uanset at dommen de seneste dage har været sendt rundt til en række medier, herunder til Journalista.dk, har der dog været mindst én afgørende ting fra Vestre Landsrets-dommen fra 2022, som vi ikke har kunnet oplyse nærmere om. Nemlig en meget væsentlig detalje i dommen, som uden tvivl ville have haft offentlighedens interesse – og tegne et nærmest markabert billede af Gazi Serhat Odabas.
Det skyldes først og fremmest Stykke 1 i Retsplejelovens §1017b, hvis ordlyd er:
– Med bøde straffes den, der i forbindelse med omtale af en sag om overtrædelse af straffelovens § 210 og kapitel 24 om seksualforbrydelser eller i øvrigt med henblik på en sådan sag giver offentlig meddelelse om navn, stilling eller bopæl på den forurettede eller på anden måde offentliggør den pågældendes identitet
Således opstiller bestemmelsen et navne- og identitetsforbud mod en person, der er blevet udsat for en sædelighedsforbrydelse – hvilket et voldtægtsforsøg på en meget ung pige begået af Gazi Serhat Odabas er. I hans sag betyder det først og fremmest, at det hverken direkte eller indirekte er muligt at omtale, hvem offeret for hans sædelighedsforbrydelse er. Det ud fra betragtningen, at eksempelvis at linke til 2022-dommen vil gøre det meget nemt at identificere, hvem offeret er.
Dermed slipper han for, at hvad der må anses for meget ødelæggende oplysninger omkring hans kriminelle fortid, kommer til offentlighedens kundskab.
Et anonymitetskrav der ikke kun gælder etablerede medier, men også privatpersoners opslag eksempelvis på Facebook og andre sociale medier. Fordi også medier af denne type rammer en bred offentlighed – i modsætning til eksempelvis traditionel rundsendelse af emails og tekstbeskeder.
Typisk bortfalder navne- og identitetsforbud, når den endelige dom bliver afsagt. Det er dog ikke tilfældet ved sædelighedsforbrydelser, hvor der ikke gælder nogen forældelsesfrist.
Andre artikler om Danmarks Radio
Filmfolk griner hele vejen til banken: Scorede millioner på skandaledokumentar
DR-chef kræver at andre skal arbejde gratis: Scorer selv millionløn
Ny mørklægning på statsmediet: DR kræver udgifter til skandaledokumentar hemmeligholdt
DR-vært scorede kæmpe honorar af kommune og politiet for at fortælle om sin kriminalitet
Clement Kjersgaard ligeglad med DRs klimakrav: Tog flyet i stedet for toget – til højt betalt bijob
Vær den første til at kommentere