Evalueringsinstitut forgylder igen korrekturlæser : Scorer 1.285.411 kroner i årsløn på at rette stavefejl

302 Shares

Igennem de seneste år har EVA udbetalt store beløb til en ekstern korrekturlæser. En fremgangsmåde der fortsatte i 2018, hvor korrekturlæseren igen blev betalt langt over millionen.

EVA

– EVA arbejder for at udvikle kvaliteten af uddannelse, undervisning og læring i det danske uddannelses- og dagtilbudssystem. Det gør vi ved at indsamle, producere og formidle viden, der er relevant for ledere, undervisere, konsulenter på uddannelsesinstitutioner, skoler, i forvaltninger, i dagtilbud for børn og i ministerier.

På blandt andet denne måde omtaler EVA, der er den daglige forkortelse for Danmarks Evalueringsinstitut, sig selv på sin hjemmeside. Her slår det skatteyderfinansierede institut fast, at man ved at udføre en lang række forskningsprojekter, er i stand til at medvirke til, at det offentlige Danmark bliver så effektivt drevet som muligt. En opgave man blandt andet løser ved at ansætte en lang række forskere, som på den måde kan bruge deres ekspertise til eksempelvis at rådgive om effektiv undervisning i folkeskolen.

Læs også : Evalueringsinstitut amok i korrekturlæsning : 4.323.750 kroner brugt på 5 år

Med så udtalte ambitioner skulle man måske tro, at EVAs ansatte selv er i stand til eksempelvis at rette rapporterne, som de udsender.

Fakturaer fremsendt fra korrekturlæserfirma

 

Fast millionindtægt for at rette rapporter

Men som aktindsigter opnået af Journalista.dk hos EVA viser, er dette langt fra tilfældet. I stedet har man de seneste år fast gjort brug af en korrekturlæser, som også i 2018 kunne sætte noget nær en ministerløn ind på kontoen, for at gennemlæse EVAs rapporter og rette stave- og formuleringsfejl.

Læs også : Evalueringsinstitut lovede sidste vinter at ville evaluere aftale der forgylder korrekturlæser – men det sker måske først i år

Det skyldes fremsendelsen af en lang række fakturaer, som dækkede over brugen af forskellige såkaldte klippekort. Det vil sige aftaler om et vist timeforbrug, som man fra EVAs side kunne bruge hos korrekturlæseren, der driver et enkeltmandsfirma i en forstad til Aarhus. Sammenlægges de forskellige fakturaer korrekturlæseren sendte til EVA i 2018, stod de i alt skatteyderne i 1.285.411 kroner.

Læs også : Evalueringsinstitut også amok i korrekturlæsning i 2016 : Brugte for 1.125.000 kroner hos enmandsfirma

Hvilket endda er en stigning i forhold til de forudgående år, da korrekturlæseren i 2017 sendte regninger for samlet 1.125.000 kroner til EVA – hvilket også var beløbet, som han via sit anpartsselskab kunne hæve i 2016.

Fakturaer fremsendt fra korrekturlæserfirma

302 Shares




1 Comment

  1. Fra et journalistisk synspunkt vil jeg tro, at der sandsynligvis er tale om nepotisme i en eller anden form. Muligvis en sammensværgelse mellem korrekturlæseren, en medarbejder hos EVA og en eller flere offentligt ansatte.
    Formodentlig er det endnu et udslag af en slap moral ifht. forvaltnings- og skattelovgivningen.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*