Faktatjek : TV2-direktør ville først stoppe Rasmus Paludan med lovgivning der ikke fandtes – vil nu bruge bestemmelser om anonyme udtalelser

Del artiklen her:

Udtalelserne var bombastiske i den forgangne uge fra TV2s nyhedsdirektør Mikkel Hertz, som ville bruge en ikke-eksisterende bestemmelse i Medieansvarsloven. Den skulle stoppe eventuelle ulovlige udtalelser fra først og fremmest Stram Kurs-stifteren Rasmus Paludan.

Et af de store spørgsmål i den kommende valgkamp for specielt de statslige medier bliver, hvordan de vil dække Rasmus Paludan og hans parti Stram Kurs. Eksempelvis hvis Rasmus Paludan kommer med lignende udtalelser, som han er kommet med i en række af de populære videoer, han har lagt ud på Youtube. Her er partistifteren blandt andet kommet med en række kontroversielle påstande om profeten Muhammed, ligesom Rasmus Paludan også fast udtaler sig særdeles negativt om grupper af udenlandske statsborgere bosat i Danmark.

Læs også : Faktatjek : Jo Zenia Stampe – der er faktisk blevet beslaglagt skydevåben ved den dansk-tyske grænse

I den forgangne uge havde TV2 News-programmet Presselogen sagen oppe, hvor TV2s nyhedsdirektør Mikkel Hertz flere gange fortalte, at man fra tv-stationens side ville være forpligtede til at gribe ind, hvis debatører i kommende direkte livedebatter op til det forestående Folketingsvalg kom med udtalelser, som man fra studieværternes side mente, var i strid med gældende lovgivning. En standsnings af debatterne, der først og fremmest tog sigte på potentielle udtalelser fra Rasmus Paludan.

 

Opfandt et stykke 3 i bestemmelse i Medieansvarsloven

Hvordan det præcist skulle ske, havde Mikkel Hertz dog ikke noget præcist svar på. Men han slog flere gange fast, at det var nødvendigt for at overholde de regler, der ifølge Mikkel Hertz gælder efter Medieansvarsloven.

Således kom Mikkel Hertz i udsendelsen eksempelvis med denne udtalelse :

– Prøv at gå hjem og læs Medieansvarslovens §21, stk. 3.

Læs også : Faktatjek : Nej – Pernille Vermunds kjole havde ikke muslimske motiver fra islamistisk højborg

Problemet er dog bare, at Medieansvarsloven slet ikke indeholder en §21, stk. 3. Godt nok findes der en §21 i loven, men den har kun et stykke 1 og et stykke 2. Et forhold som TV2s presseafdeling i en email, også erkender overfor Journalista.dk :

– Det var naturligvis Medieansvarsloven § 21, stk. 1, nr. 3, der sigtedes til i Presselogen – selvom der ved en fejl undervejs blev sagt stk. 3.

Læs også : Faktatjek : Nej – Troels Lund Poulsen fik ikke Rammstein-billetter af Horsens Kommune

Ordlyden af Medieansvarslovens §21, stk. 1, nr. 3, er :

– Redaktøren er medansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse som nævnt i § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 20, stk. 1, hvis redaktøren vidste, at indholdet var urigtigt eller indebar en krænkelse af privatlivets fred, samt ved direkte udsendelser vidste, at teksten ville blive udsendt eller udtalelsen ville blive fremsat.

Læs også : Faktatjek : BS fra Christiansen – spiller ingen nøglerolle hos Forsvaret

Henvisningerne til Medieansvarslovens §17, stk. 1, §18, stk. 1 og §20, stk. 1, relaterer sig reelt alene til brugen af anonyme kilder. Eksempelvis hvis der i et undersøgende program som Operation X anvendes en insider, som af hensyn til sin fremtid er nødt til at få skjult sin identitet.

Selv om Medieansvarslovens §21, stk. 1, nr. 3, således omhandler en redaktørs ansvar ved brug af anonyme kilder, hvilket dårligt kan siges at være tilfældet i en direkte valgudsendelse med deltagelse af kandidater til Folketinget, fastholder man alligevel dens anvendelse fra TV2s kommunikationsafdelings side :

– Medieansvarslovens § 21, stk. 1 handler om redaktørens medansvar for blandt andet andres (ikke anonymiserede) tekster og udtalelser, herunder ytringer fremsat i direkte udsendelser.

Den fulde ordlyd af Medieansvarsloven kan findes her

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*