Hos det skatteyderfinansierede Danske Filminstitut betyder selv ikke en tabt tilsynssag, at embedsmændene af den grund skynder sig med at udlevere bilag med forbindelse til støtten, de ydede til Mette Frederiksens mands måske kommende dokumentar om Volodímir Zelenski – tvært i mod.
Tilbage i oktober sidste år, var en af de store mediehistorier støtten, som Det Danske Filminstitut, typisk forkortet DFI, ydede til dokumentaren The Conflict. Det via firmaet Seabird Production ApS, der blandt sine medejere har Bo Tengberg – fungerende statsminister Mette Frederiksens mand.
En dokumenter omhandlende den ukrainske regeringsleder Volodímir Zelenski, som Bo Tengberg havde fået adgang til via hans og Mette Frederiksens venskab med Zelenski-familien.
Til en såkaldt forundersøgelse af dokumentaren, fik Seabird Production ApS udbetalt 190.000 kroner. Men den oplysning synes på det nærmeste at være det eneste DFI, der hører under Kulturministeriet og dermed i sidste ende har Mette Frederiksen som chef, mener at offentligheden skal have adgang til.
Det fremgår af en aktindsigtsbegæring, som Journalista.dk tilbage i oktober sidste år afsendte til DFI. Det for blandt andet at få oplyst, hvem der besluttede, at Mette Frederiksens mands firma skulle have støtten på 190.000 kroner.
Den tidlige vinter nægtede DFI at oplyse selv så basale oplysninger, hvilket medførte en klagesag til Kulturministeriet, der er tilsynsmyndighed for filmfolkene. Herfra lød det i de første dage af marts, at DFI ikke havde overholdt reglerne for udlevering af aktindsigter – og derfor blev filmfolkene pålagt at starte sagsbehandlingen forfra.
Men det er i dén grad en sagsbehandling, der går trægt. Således meddelte DFI tidligere på ugen via studentermedhjælperen Anna Steensen, at man endnu engang udsatte færdigbehandlingen af aktindsigtsbegæringen om bilag, der relaterer sig til Bo Tengbergs dokumentar.
Således oplyser Anna Steensen, at udleveringen forventes at ville ske ”ved udgangen af uge 28” – svarende til omkring den 10. juli.
En udsættelse der ikke kun er bemærkelsesværdig, fordi det er anden gang, at DFI på eget initiativ forlænger sin sagsbehandling. En praksis der i sig selv af Folketingets Ombudsmand er fastslået i strid med forvaltningslovgivningens regler, fordi der allerede første gang ved udsættelse af en behandling af en aktindsigtsbegæring, skal gives et korrekt estimat på, hvornår udlevering af relevante dokumenter vil ske.
Men også fordi DFIs jurist Agnete Dalsgaard den 19. marts, flere uger efter afgørelsen fra Kulturministeriet, i en email til Journalista.dk oplyste, at udleveringen kunne forventes at ske ”i løbet af uge 19” – svarende til senest den 10. maj.
Nu lyder det så i stedet fra Anna Steensen, at udleveringen forventes at ske i midten af juli måned.


Andre artikler om DFI
Mørkelægning på statsligt filminstitut: Behandler Mette Fs mands bevilling som statshemmelighed
TV2 mørklægger skatteydernes millioner til Mette Fs mand – til serie om hendes politiske idol
Ubetalte regninger for 70 millioner kroner: Filmfolk brændt alligevel 700.000 kroner af på festival
Dybt forgældede statslige filmfolk fyrede den af i Berlin: Brugte 150.000 kroner på reception
Storforbugende filmfolk fløjtende ligeglade med Ombudsmanden – dækker over DR-skandale
Filmfolk skjuler gigantisk overforbrug: Behandler regnskabsbilag som statshemmeligheder
Fik to gyldne håndtryk indenfor to år – fra samme arbejdsgiver

Vær den første til at kommentere