Forfalsker Lars Larsen-citat: Oxfam fremstiller forkert afdød dynekonge som fan af formueskat

Oxfams udgave af Lars Larsen-citat (tv) og pressefoto af organisationens forperson Magnus Skovrind Pedersen
Del artiklen her:

Som en del af sit bidrag til den igangværende valgkamp, er organisationen i dén grad gået langt i bestræbelserne på at fremstille afdøde Lars Larsen som én, der hader rige danskere, der flytter til udlandet.

– Bliv en del af vores kamp for større lighed og en bedre fremtid.

Sådan kunne en dansk oversættelse lyde af et af de slogans, som Oxfam i øjeblikket markedsfører. En organisation som de seneste år ikke kun har trukket overskrifter, grundet sin kamp for overførsel af værdier fra Vesten til udviklingslandene. Men også når det har handlet om konflikten mellem Israel og Palæstina, hvor Oxfam i dén grad kan siges at have taget palæstinensernes side.

Under den igangværende valgkamp, kan den danske afdeling af den internationale organisation også siges at have valgt side. Specielt når det handler om formueskatten, som er et af den igangværende valgkamps helt store emner.

Det er blandt andet sket ved, at Oxfarm har produceret et opslag på sociale medier, hvor erhvervsmanden Lars Larsen tages til indtægt for at have sagt :

– De er nogle forrædere, dem der tjener en masse penge i Danmark og så stikker af til udlandet. Danmark har givet dem det hele, og så vil de ikke betale skat.

Det uanset at det reelle citat, som stammer fra et BT-interview tilbage i 2017, lyder :

– Selvfølgelig vil man ikke betale mere end nødvendigt, men jeg føler, at de er nogle forrædere, dem der tjener en masse penge i Danmark og så stikker af til udlandet.

Således taler Lars Larsen, der grundlagde Jysk-koncernen og stod i spidsen for den frem til sin død i 2019, hverken om at ”Danmark har givet dem det hele” eller om formuebeskatning.

I forhold til det opfundne ”Danmark har givet dem det hele”-citat burde det have været åbenlyst for Oxfam, at dette ikke indgik i udtalelsen til BT. Det skyldtes at både BT og Finans.dk efter udtalelserne fra Lars Larsen, kontaktede en række andre erhvervsledere, der var meget uenige i dynekongens påstande. Eksempelvis Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen, der fortalte at pengene han brugte til at starte sin bank med, var optjent i udlandet.

På Journalista.dk har vi kontaktet Oxfams danske afdelings pressekontakter, for at høre hvorfor, at der er sket forvanskning af Lars Larsen-citatet. Lige som vi også har spurgt dem, hvorfor forfalskningen tilsyneladende er sket på en måde, så den afdøde erhvervsmand kan siges at blive taget til indtægt for en formueskat – uanset at dette ikke er tilfældet.

Men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

 

Andre artikler om valgkamp

Rød MFer stemte for fødevarecheck til Mattias Tesfayes familie: Men hun mener ikke den har brug for det

Mattias Tesfayes familie har husstandsindkomst på 2 millioner kroner – får alligevel fødevarecheck

Statsministeriet – igen – ligeglad med reglerne: Skjuler Mette F-bilag

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*