Forgyldt af afskedigelser: Kommunal forsyningsmand har nu scoret over 6 millioner kroner i gyldne håndtryk

Del artiklen her:

Samtidig med at det lyder fra kommunale forsyningsselskaber at de kæmper med at få de økonomiske ender til at mødes, udbetaler de ofte milliondyre gyldne håndtryk til uønskede ledere. En af de absolut mest markante modtagere er Michael Brandt, som i september i år fik sin sidste udbetaling fra hans seneste arbejdsgiver.

– Michael Brandt har fra selskabets start været den bærende kraft bag Fors. Hans store indsats efterlader et solidt fundament for den fortsatte udvikling af selskabet. Bestyrelsen ser nu frem til at byde velkommen til nye kræfter, der kan fortsætte denne positive udvikling.

Sådan lød en del af den pressemeddelelse, som Fors A/S udsendte i slutningen af marts sidste år. Her lød det samtidig fra Michael Brandt, at det havde været en ære at stå i spidsen for det kommunale forsyningsselskab, som på monopolbasis blandt andet står for at håndtere affald og spildevand for indbyggerne i Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner.

Omvendt fremgik det ikke af pressemeddelelsen, at han kunne tage en solid pose penge med sig ud af døren. Det fremgik i stedet af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos det kommunale selskab, som på skatteydernes bekostning måtte udbetale et gyldent håndtryk til Michael Brandt på i alt 2.907.342 kroner – sidste del af beløbet kom til udbetaling i slutningen af september i år.

Men det er dog langt fra første gang, at Michael Brandt er modtageren af en rundhåndet udbetaling fra skatteyderne. Således sikrede han sig tilbage i 2015 en opsigtsvækkende fratrædelsesgodtgørelse på 3.4 millioner kroner, da han forlod posten som øverst placerede embedsmand hos det vestjyske forsyningsselskab Din Forsyning, der står for områder som affald, genbrug, drikkevand, fjernvarme og spildevand i Esbjerg Kommune og Varde Kommune.

Ifølge Jyske Vestkysten skyldtes den markante fratrædelsesgodtgørelse fra Din Forsyning, at Michael Brandt i 2013 fik forstørret sit gyldne håndtryk til 34 måneders løn – hvilket kom til udbetaling ved hans ansættelsesstop i 2015.

Dermed har den kommunale forsyningsmand i alt sikret sig kommunale gyldne håndtryk på 6.3 millioner kroner.

 

Andre artikler om kommunale forsyningsselskaber

Kommunalt selskab har udbetalt gigantisk gyldent håndtryk: 2.9 millioner kroner til uønsket direktør

Kommunalt forsyningsselskab gav tidligere direktør kæmpeaftale – for få dages arbejde

Byrådsmedlem forgylder sig selv i kommunalt selskab: Gyldent håndtryk på 2.4 millioner kroner

Jaguar som firmabil – og årsløn på 1.722.902 kroner : Direktør for presset kommunalt forsyningsselskab fyrer på den af på skatteydernes regning

Direktør for kommunalt selskab forgyldes: Scorer 1.4 millioner kroner – hvis han selv siger op

Skandaleramt kommunalt selskab forgylder sin direktør: 2.1 million kroner i årsløn

Forsyningsselskab kører med millionunderskud – men bruger 300.000 kroner på studietur til USA

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*