Resort kendt fra DR-succeen Mændenes Paradis har udviklet sig til alt andet end dét, efter at politiet nu er blevet inddraget i en sag, som omhandler et forsøg på at hyre en lejemorder – som eventuelt kunne nøjes med at give en kritiker en ”røvfuld”.
En af de helt store succeer i 2024 på DR var dokumentaren Mændenes Paradis, hvor seerne kunne følge danske mænd, der enten bor eller ønsker at bosætte sig i Thailand. Succeen var så stor, at DR sidste år, udkom med en opfølger.
Et væsentligt fokus var på Kenn Holm, der indtil flere fængselsdomme for økonomisk kriminalitet hed Keld Wolff, og hans bestræbelser på at opbygge Thani Beach-resortet i det nordlige Thailand. Det med en udtalt ambition om, at der her blev skabt et socialt fællesskab for danskere.
Men det er dog langt fra et sted, hvor der er ro på de interne linjer.
For som det fremgår af en netop indleveret politianmeldelse Journalista.dk har fået adgang til, er bølgerne tilsyneladende gået så højt, at Kenn Holm sammen med en anden dansk mand, har forsøgt at få slået en kritiker af Thani Beach-projektet slået ihjel.
Af politianmeldelsen fremgår, at Kenn Holm sammen med den anden mand der førte ordet men med den dømte storsvindler tydeligt i baggrunden, telefonisk i midten af april måned i år, kontaktede en fjern bekendt af dem begge.
Ifølge politianmeldelsen skulle duoen have fortalt den pågældende, at de ønskede at få slået kritikeren ihjel – og om han kunne hjælpe med dette. Da den fjerne bekendte meget bestemt afviste henvendelsen, lød det i stedet fra Kenn Holm og den anden politianmeldte mand, at det også kunne være tilstrækkeligt, hvis Thani Beach-kritikeren fik en ”røvfuld”.
Et ønske der også blev afvist af den fjerne bekendte.
På Journalista.dk har vi kontaktet både Kenn Holm og den anden mand, der fremgår af politianmeldelsen. Men ingen af dem, er vendt tilbage på vores henvendelser.
Derfor har vi heller ikke kunnet få svar på, hvorfor det var nødvendigt for dem, på den måde at forsøge at skade en kritiker af Thani Beach.
Politianmeldelsen er indgivet til dansk politi.
Andre artikler om Kenn Holm og Thani Beach
Storsvindler løj overfor Udbetaling Danmark: Påstod hustru med millionindtægt intet tjente
Storsvindler og konen har ”glemt” at betale investor: Har beholdt hans 575.000 kroner
Indgår lejekontrakt på 27.000 år: Kontraktskaos i storsvindlers landskendte resort
Krisemøder i storsvindlers landskendte resort: Aner ikke hvad der er købt og betalt for
Kassen smækket i: Kendt storsvindler har fået inddraget sin førtidspension
Storsvindler efter afsløringer om lejeaftaler og firma: Hold øje med din postkasse
Dømt storsvindler taler over sig i video: Medejer af kendt resort – som står i konens navn
Kaos i Mændenes Paradis: Investorer ejer slet ikke grunde kendt storsvindler er betalt formuer for

Vær den første til at kommentere