
I går blev der festet i Odsherred Kommune, da der skete uddeling af Michelin-stjerner. Når der er ryddet op efter den sidste flaske champagne, rammer de økonomiske tømrermænd Odsherred Kommunes skatteydere.
– Jeg har aldrig været ude for, at stjerner er blevet uddelt så langt ude på landet. Det plejer at være i byer. Og for Odsherred som region – tænk, at få så meget opmærksomhed. Ikke bare i Norden, men i hele verden.
Sådan lød det i aftes fra Svend Rasmussen, såkaldt gastronomisk ekspert på statsmediet TV2. Det overfor hans arbejdsgiver under festlighederne i forlængelse af, at den årlige uddeling af Michelin-stjerner løb af stablen. Denne gang skete det i nordvestlige Sjælland, hvor Odsherred Kommune var vært for uddelingen, der de seneste år i høj grad har lagt vejen forbi Danmark. Det var eksempelvis tilfældet i 2019, hvor det var skatteyderne i Aarhus, der måtte finde den store pung frem for at betale for den gastronomiske fest.
En iøjnefaldende regning kan skatteyderne i Odsherred Kommune også se frem til, når det samlede regnskab skal gøres op for gårsdagens festligheder. Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos vestsjællænderne, at der som minimum er givet tilsagn om tildelingen af 100.000 euro – svarende til omkring 750.000 kroner. Oven i kom som minimum udgifter til stedet, hvor prisuddelingen blev afholdt. Ligesom Odsherred Kommune og dens skatteydere også må finde checkhæftet frem, når det fx handler om betalingen for mad og drikke serveret til Michelin-showet.
Samtidig fastslår reality-agtige tv-programmer, at flere embedsmænd de seneste måneder, har brugt et meget stort antal timer på at forberede Michelin-showet.
Derfor vil den samlede regning også nemt kunne løbe op omkring eller endda over millionen, når alle udgifter er talt op.
Andre artikler om Odsherred Kommune
Embedsmand håner borger hvis sager hans afdeling behandler: Smukke – dine malerier er grimme
Hånende embedsmand: Årsløn på 520.000 kroner allerede år før han var færdiguddannet
Landskendt minigolfbane opført uden tilladelser – som dens ledelse anser for nødvendige
Medie nægter at dække kommunes rolle i minigolfsag: Kommunen er storannoncør hos mediet
Dyrt blikfang uden effekt : Kommune brugte formue på pr-film med Jytte Hilden og Klaus Bondam
Vær den første til at kommentere