Glem alt om nedskæringer : DRs generaldirektør fastholder gigantløn på over 3.600.000 kroner om året

Danmarks Radio skal de kommende år stramme den økonomiske livrem ind, hvilket dog ikke rammer statsmediets øverste chef, Maria Rørbye Rønn.

Danmarks Radio

– Vi får et mindre DR med færre kanaler og programmer. Men vores pejlemærke vil være, at vi også får et DR, hvor vi prioriterer værdi over volumen. Det vigtige for os er, at folk bliver rørt, klogere, oplyst, provokeret eller ser nye nuancer og sammenhænge.

Sådan lød det fra Henriette Marienlund, mediedirektør hos Danmarks Radio, da hun overfor det statslige medies hjemmeside tilbage i midten af september udtalte sig om de nedskæringer, hendes arbejdsplads står foran de kommende år. En sparekniv der rammer i forbindelse med et politisk forlig, der blev indgået i sensommeren – og som blandt andet medfører, at DR ikke længere har mulighed for opkræve licens, men i stedet bliver finansieret over Finansloven.

Læs også : Millionerne ruller på DR : Chef for koncerthus får millioner af kroner med sig ud af døren

Men samtidig med at Danmarks Radio ifølge eget udsagn står foran en række nedskæringer, er der stadig luft i budgettet til at generaldirektør Maria Rørbye Rønn kan fastholde et lønniveau, som de færreste kun kan drømme om.

Udtalelse fra DR Jura om Maria Rørbye Rønns aflønning i 2018

Langt større indtjening end statsministeren

Således fremgår det af aktindsigter Journalista.dk har opnået hos Danmarks Radio, at Maria Rørbye Rønn også i 2018 kunne sætte en særdeles fornuftig indtjening ind på lønkontoen. I en email til Journalista.dk DR Jura, Danmarks Radios juridiske afdeling, nemlig, at generaldirektøren i 2018 tjente 3.110.385,48 kroner. Hertil kom så pensionsindbetalinger fra Danmarks Radio på 577.729,68 kroner der gør, at den øverst placerede embedsmand hos statsmediet i 2018 i alt tjente 3.688.115,16 kroner.

Læs også : Fyret for at være overflødig : DR-direktør scorer alligevel 1.863.808 kroner i afskedsgave

Dermed stod Maria Rørbye Rønns løn stille i forhold til 2017, hvor hun modtog den samme aflønning. Der efter i flere år at have haft en stigende indtjening, der inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger i 2016 lød på 3.622.979 kroner og 3.562.377 kroner i 2015.

Læs også : Lønfesten fortsætter hos DR : 14 skrivebordsgeneraler tjente over millionen i 2017

Det ændrer dog ikke på, at Maria Rørbye Rønn stadig har en løn, der er næsten 2½ gange så stor som Danmarks statsminister. I runde tal aflønnes statsministeren årligt med 1.5 millioner kroner, mens menige ministre må nøjes med omkring 1.2 millioner kroner.




7 Comments

  1. “hvor vi prioriterer værdi over volumen”.. HAH!
    Nu betaler vi snart til denne flok venstreorienterede glatnakker
    via skatten.

      • Ville ønske at det var i 70’erne. Så kunne der måske være en chance for at vende bøtten, hvis man vidste hvilken surrealistisk drejning vores historie har taget.

  2. Rystende! Hun er jo ikke engang det halve værd. Hun som talte imod neskæringerne. Hun som omtalte konsekvenserne, fik lov til at fortsætte, og stå i spidsen dem. En utilgivelig fejl, Mette Bock. Vi lider hver dag.

  3. DR som skulle være et led i bevaring af sammenhængs kraften i Danmark medvirker ved disse lønninger i stedet til at splitte os og medfører en form for had. I Danmark er der 125.000 mennesker på kontanthjælp og mange mange som lever for små midler.
    Hvad får disse højtlønnede til at finde at de kan tillade sig denne arrogance. Selvfølgelig er DR direktøren ikke mere værd end 14 normallønnede.

  4. HVAD MED MERETE FRA DUOPOL VIRKSOMHEDEN TV-2
    1. Internt i finansministeriet, (altså aflukket miljø for andres tvangs-midler),
    uddelegeres TV-2 posten til Merete Eldrup, mens Dong direktør posten tilstjæles
    til manden, Anders Eldrup.. Her kan DR direktør lønnen slet ikke være med..

    2. Pointen er den samme som altid.. nemlig tvangens manifest, (solgt via velfærds
    -tricket), hvorpå de samme få mennesker fra samme interne miljøer, grov udnytter
    den lovliggjorte korruption, og hvis samme kun har været mulig at etablere, såvel
    fastholde via pressens ansatte, (som konsekvent taler uden om), idet disse selv
    er gennemvæddet i tvangs-stjålne midler, hvorpå sygen fortsat kører uhindret op.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*