I Esbjerg har de ikke længere råd til juletræ – men penge til at sende borgmesteren jorden rundt på dyre hoteller og flysæder

Esbjerg Kommunes pressefoto af borgmester Jesper Frost Rasmussen

Til december skal indbyggerne i Esbjerg ikke forvente, at kommunen står bag den ellers traditionsrige juleudsmykning. Det skyldes at økonomien ifølge vestjyderne er så stram, at man er nødt til at skære fejringen af højtiden væk.

Esbjerg Kommune

Ved julen 2019 var Esbjerg Kommune traditionen tro vært for en række markeringer, hvilket inkluderede opsætningen af julelys og et stort juletræ i Esbjergs centrum. Det gav blandt andet mulighed for den traditionelle juletræstænding, som tiltrak mange beboere fra og omkring Esbjerg.

Men når julen 2020 banker på døren, skal vestjyderne kigge langt efter deres traditionelle juletræ i Esbjerg. Det skyldes at man fra kommunens side i begyndelsen af januar i år besluttede, at man ville skære det væk – som en del af de nedskæringer, der har ramt kommunens veje, grønne områder og byggerier.

Læs også : Bykonge gik på pension – og inviterede 750 gæster til sin afskedsreception på skatteydernes regning

Overfor Jyske Vestkysten forklarede formanden for Esbjerg Kommunes Teknik & Byggeudvalg, socialdemokraten Søren Heide Lambertsen, det med, at man af sparehensyn var nødt til at skrabe bunden. Hvilket ikke kun ville ramme opsætningen af juletræer, men også mange andre af de forskellige services, skatteyderne i Esbjerg de seneste år har vænnet sig til.

Rejseudgifter for borgmester Jesper Frost Rasmussens rejser til Houston og Sydkorea

 

Årligt rejsebudget på 340.000 kroner

Nedskæringer der kommer i forlængelse af, at Esbjerg Kommune igen i 2019 var blandt de kommuner, der brugte store beløb på at sende politikere og embedsmænd på dyre studierejser. I alt måtte skatteyderne af med 340.000 kroner, for at byrådsmedlemmerne kunne komme til udlandet med håndplukkede embedsmænd.

Læs også : Esbjerg bruger 200.000 kroner på ignoreret pralekampagne – og det er langt fra slut endnu

Forhold der fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Esbjerg Kommune i de rejser, som ikke kun borgmester Jesper Frost Rasmussen har foretaget det forgangne år, men også de udenlandske studieture, hvor der har været deltagelse af andre af Esbjerg Kommunes byrådsmedlemmer.

Læs også : Esbjerg Kommune kryber til korset : Politikere og embedsmænd spiste og drak for 1.665 kroner – for hver kuvert

Det var eksempelvis tilfældet i midten af juni, da en delegation på 14 embedsmænd og politikere fra Esbjerg Kommune, tog på studietur til Amsterdam i Holland. En rejse der stod skatteyderne i 122.882 kroner, hvilket var en smule over de 92.223 kroner, som det tidligere på året havde kostet skatteyderne, at politikere og embedsmænd var taget på et andet besøg i Holland.

Esbjerg Kommunes opgørelse over udgifter til udvalgsrejser i 2019

 

Fløj til USA – for at tale om miljø

Den gik til Rotterdam hvor en del af forklaringen på den store regning var, at indkvarteringen i sig selv kostede lige under 40.000 kroner. Den fandt nemlig sted på hotelskibet SS Rotterdam, der ligger fast forankret ud for den hollandske storby.

Læs også : Esbjerg bruger 200.000 kroner på ignoreret pralekampagne – og det er langt fra slut endnu

Særdeles fornuftige hoteller var også en del af rejsen, da borgmester Jesper Frost Rasmussen sammen med kommunaldirektør Rikke Vestergaard i 2019 besøgte Sydkorea. Det skete som en del af det, man fra Esbjerg Kommunes side omtaler som et officielt erhvervsfremstød. Her stod hotelregningerne skatteyderne i 14.314 kroner, hvilket var med til at den samlede regning stod i 42.921 kroner for politikeren og embedsmandens udenlandsrejse.

Læs også : Lønundersøgelse 2019 : Esbjerg Kommune

Heller ikke foråret 2019 var der tilsyneladende problemer med at få økonomien til at løbe rundt for Esbjerg Kommune, når det handlede om dyre udenlandsrejser for borgmesteren og ledende embedsmænd. Således måtte skatteyderne af med i alt 55.696 kroner, da turen gik Houston i USA, hvor et møde i en international miljøorganisation stod på dagsordenen.

Som i Sydkorea skete indkvarteringen på et godt hotel, ligesom der også var tale om, at kommunen indkøbte dyre flybilletter til Jesper Frost Rasmussen og hans medrejsende embedsmænd.




1 Comment

  1. Vælgerne i Esbjerg skal da vist til at gå til byrådsmøde og spørge, hvad den rejselystne borgmester med følge så fik ud af de dejlige skattekroner ud over en fyldt mave og fede rejseoplevelser på dyre hoteller.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*