Hvem ejer egentligt Thani Resort, der blev landskendt via DR-succeen Mændenes Paradis. Det er et meget åbent spørgsmål, for svaret afhænger af, om man spørger i Danmark eller i Thailand.
Da DR-serien Mændenes Paradis løb over skærmen i 2024 og 2025, var fokus i høj grad på Thani Beach-projektet i det nordøstlige Thailand. Et resort personificeret ved frotmanden Kenn Holm, der indtil en række domme for økonomisk kriminalitet hed Keld Wulff.
Kenn Holm er ifølge eget udsagn alene tilknyttet Thani Beach-projektet som ulønnet frivillig konsulent med en særdeles begrænset arbejdsindsats, hvilket skal ses i sammenhæng med, at han indtil den forgangne vinter modtog førtidspension fra Danmark.
I stedet er det hans alene thailende hustru Saifon Holm, der står opført som den formelle ejer af projektet i det nordøstlige Thailand tæt på grænsen til Laos. Det på trods af at Kenn Holm i sin korrespondance med ATP og Udbetaling Danmark om førtidspensionen oplyste, at de eneste indtægter familien havde, stammede fra hans danske overførselsindkomst. Det uanset at Saifon Holm i forbindelse med Thani Beach-projektet, har haft væsentlige indtægter.
Holm-familien har på forskellige måder indgået partnerskaber med Flemming Christiansen, der udenfor Thani Beach-resortet også har markeret sig via et ejerskab af en bar, hvor det ifølge Kenn Holm er muligt at købe seksuelle ydelser af de ansatte.
Flemming Christiansen, der også kendes under navnet Kromanden med henvisning til hans ejerskab af restaurationer som Café Inside i Hammel, er partner på den del af Thani Beach-projektet, der kaldes Thani Resort. Det består af en række mindre huse, der er opført i forlængelse af Thani Beachs hovedbygning – og hvor fokus er på udlejning i kortere eller længere perioder.
Men hvem der ejer Thani Resort synes at være et meget åbent spørgsmål, for svaret afhænger i høj grad af, hvor man spørger. Slåes der op i de seneste årsregnskaber for Flemming Christiansens danske selskab Thani Resort ApS, angives et fuldt ejerskab af Thani Resort Limited Partnership, der er navnet på det thailandske selskab bag Thani Resort.
Et fuldt ejerskab af Thani Resort Limited Partnership, som Thani Resort ApS angiver har en værdi af 192.000 kroner.
Samtidig fremgår det af årsrapporten for Thani Resort ApS, at der er ydet et lån på 1.408.654 kroner til en såkaldt tilknyttet virksomhed, der må formodes at være Thani Resort Limited Partnership.
Men slår man op i thailandske selskabsregistre, gælder helt andre ejerforhold for Thani Resort Limited Partnership. Her står Saifon Holm nemlig opført til at eje 51 procent af aktierne, mens Flemming Christiansen som privatperson, angives at være indehaver af de resterende 49 procent. Ejerandele der skal ses i sammenhæng med, at der i Thailand gælder et almindeligt krav om, at udlændinge maksimalt kan eje 49 procent af et selskab.
Er der tale om at det er de danske opgørelser der er korrekte betyder det således, at Thani Resort Limited Partnership har omgået det thailandske lovkrav om, at udlændinge maksimalt må eje 49 procent af et selskab.
Vel og mærke en fremgangsmåde, de thailandske myndigheder de seneste måneder, for alvor er begyndt at slå hårdt ned på.
Hvem der faktisk ejer Thani Resort Limited Partnership bliver endnu mere uoverskueligt, når man ser på bemærkningerne, som Thani Resort ApS’ revisor Rådgivning & Revision A/S har anført i de seneste årsrapporter. Her i skriver den statsautoriserede revisor Thomas Kroghede, at han :
– Ikke har været i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en konklusion om årsregnskabet. Vi afgiver derfor ikke en udtalelse om ledelsesberetningen.
Problemer med at udføre en egentlig revision, synes i høj grad at skyldes de manglende muligheder for at efterprøve, om der faktisk er de værdier i Thailand, som Thani Resort ApS oplyser :
– Det har ikke været muligt at indhente tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for tilstedeværelse og værdiansættelse af kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Henset til kapitalandelens samlede effekt på selskabets balancesum og egenkapital, og er det ikke muligt at konkludere på regnskabets retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, resultat og finansielle stilling.
Thomas Kroghede er væsentlig mere sikker i forhold til at fastslå, at der er afgørende økonomiske problemer i Flemming Christiansens selskab:
– Selskabets resultatopgørelse for 2024/25 udviser et underskud på kr. 20.163, og selskabets balance per 30. september 2025 udviser en negativ egenkapital på kr. 183.885. Selskabet har tabt hele kapitalen og er følgelig omfattet af kapitaltabsbestemmelserne i selskabsloven. Det forventes, at kapitalen kan retableres ved fremtidig indtjening. Kapitalejer sikrer selskabets kapitalberedskab med lån.
På Journalista.dk har vi kontaktet såvel Flemming Christiansen som Kenn Holm og Saifon Holm, for at høre, hvad det reelle ejerskab er bag Thani Resort. Men ingen af dem, er vendt tilbage på vores henvendelser.
Ligeledes har vi uden held kontaktet Thomas Kroghede og Rådgivning & Revision A/S for at få oplyst, hvordan og hvorfor man er nået frem til de markante konklusioner i Thani Resort ApS’ seneste årsrapporter.
Andre artikler om Thani Beach og Kenn Holm
Thailandsveteraner: Kvinderne forsøger at snyde dig – løber du tør for penge er de væk
Forgreb sig på på thailandsk plejedatter: Nu er han reklamesøjle for danskerresort i Thailand
Drama på danskerresort: Frontmand beskylder partner for at drive bar hvor damer er til salg
Storsvindler vil åbne massageklinik på landskendt danskerresort i Thailand
Sexkrænker og prostituerede: Bag facaden på Mændenes Paradis – Podcast #1
Hvem vil have en feltmadras? Bag facaden på Mændenes Paradis – Podcast #2
Forsøgte at hyre lejemorder til at få kritiker myrdet: Storsvindler politianmeldt
Storsvindler og konen har ”glemt” at betale investor: Har beholdt hans 575.000 kroner
Kaos i Mændenes Paradis: Investorer ejer slet ikke grunde kendt storsvindler er betalt formuer for
Kassen smækket i: Kendt storsvindler har fået inddraget sin førtidspension
Nyt juridisk kaos i storsvindlers landskendte resort: Alvorlige fejl i tinglyste dokumenter
Storsvindlers resort stævner en række gode kunder – for at fortælle om deres oplevelser
Stævning: Storsvindler beskyldte storkundes kæreste for at være prostitueret
Indgår lejekontrakt på 27.000 år: Kontraktskaos i storsvindlers landskendte resort
Storsvindler i nye problemer: Anmeldt til myndighederne for socialt bedrageri
Krisemøder i storsvindlers landskendte resort: Aner ikke hvad der er købt og betalt for
Fører penge uden om landskendt resort: Storsvindlers hustru får indtægter ind på sine private konto
Storsvindler løj overfor Udbetaling Danmark: Påstod hustru med millionindtægt intet tjente
Storsvindler efter afsløringer om lejeaftaler og firma: Hold øje med din postkasse
Dømt storsvindler taler over sig i video: Medejer af kendt resort – som står i konens navn

Rosendahl Kroghede har måske en interessant rolle? Han har da en hvis aktivitet 🙂
https://www.proff.dk/rolle/thomas-rosendahl-kroghede/-/4000674923