Grænsen blev tilsyneladende nået for de danske myndigheder, efter de i DRs succes Mændenes Paradis kunne følge Kenn Holm agerer frontmand for et ambitiøst projekt om at stable et fællesskab for danskere på benene i Thailand.
Det er formentligt de færreste, der på én gang kan være både entreprenør og førtidspensionist.
Men spørger man DRs seersucces Mændenes Paradis, har det været muligt i forhold til Kenn Holm. For i udsendelserne, der første gang blev sendt i 2024 og som fik en opfølger sidste sommer, præsenteres udenlandsdanskeren som netop dét.
Det i forbindelse med præsentationen af danskere, som enten bor i Thailand eller som ønsker at bosætte sig i det asiatiske land. Et land Kenn Holm har boet i igennem en længere årrække, hvor han aktuelt har fokus på Thani Beach-projektet, der spillede en væsentlig rolle i Mændenes Paradis. Her kunne seerne følge med i, hvordan han forsøgte at opbygge et ferieresort for hovedsageligt danske mænd, for at skabe en lille koloni kendt fra andre feriedestinationer som fx Costa del Sol.
Et projekt Kenn Holm startede op, efter han modtog en række domme for forskellige former for kriminalitet. Den mest kendte sag var, da han gik ind i Sparbank i Vejle med en falsk check på 5.6 millioner kroner. Et beløb han fik udbetalt og tog med sig til Thailand, inden at svindelnummeret blev opdaget.
Samtidig har Kenn Holm, der tidligere hed Keld Wulff, trukket landsdækkende overskrifter, da han i 2012 modtog en dom for momssvindel. En dom der samtidig medførte, at den danske stat rejste et stort millionkrav mod ham.
Alligevel fremgik det af Mændenes Paradis, at han havde status af førtidspensionist – og dermed var modtager af sociale ydelser fra Danmark.
Efter Journalista.dks oplysninger er dette dog ikke længere tilfældet, da han skulle have fået frataget sin førtidspension omkring nytåret 2025/2026. Det efter at de danske sociale myndigheder havde registreret, at han i forbindelse med Thani Beach-projektet havde arbejdet i et omfang, som ikke var i overensstemmelse med modtagelsen af førtidspension.
På Journalista.dk har vi kontaktet Kenn Holm for at få oplyst, hvorfor han ikke længere modtager førtidspension fra Danmark – men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Han har dog tidligere truet os med sagsanlæg i forbindelse med vores afsløringer om, at investorer føler sig ført bag lyset, fordi de urigtigt var blevet stillet i udsigt, at de kunne eje købte og betalte ejendomme. Ligesom han også har truet Journalista.dk med sagsanlæg via en ukendt advokat, efter vi har kunnet afdække, at han omtaler sig selv som medejer af Thani Beach – uanset at projektet og det bagvedliggende firma står i hans kones navn.
Andre artikler om Thani Beach og Kenn Holm
Storsvindler efter afsløringer om lejeaftaler og firma: Hold øje med din postkasse
Dømt storsvindler taler over sig i video: Medejer af kendt resort – som står i konens navn
Kaos i Mændenes Paradis: Investorer ejer slet ikke grunde kendt storsvindler er betalt formuer for

Hejsa, jeg ved ikke om det er det rigtige sted lige til, at komme med en kommentar.
Men når vi snakker om huskøb og lign. i Thailand kan jeg måske give nogle gode råd.
Jeg selv har hus i Thailand og har været der nu igennem 16 år og jeg har selv stået for mit eget projekt. Jeg kan MÅSKE komme med nogle gode råd vedr. Huskøb og lign. i Thailand. Mit navn er Jan Aadal og er fra Odense, samt kan kontaktes på tlf.: 40169431, samt email: jan@aadal.dk. Vh Jan Aadal.