Selv om det igen og igen har lydt fra ledelsen af danskerresortet Thani Beach kendt fra DR-succeen Mændenes Paradis at thailandsk lovgivning overholdes til punkt og prikke, driver det alligevel ulovlig turismevirksomhed.
– Alle regler skal overholdes i Thailand – uanset hvad.
Sådan kunne den korte udgave lyde af mange af de udtalelser, som Kenn Holm de seneste mange måneder er fremkommet med i et stort antal videor slået op på sociale medier.
Kenn Holm, der indtil en række domme og fængselsstraffe for økonomisk kriminalitet hed Keld Wulff, er frontpersonen for Thani Beach-resortet, der ligger placeret i den nordøstlige del af Thailand. Et projekt der for alvor blev kendt via DR-succeen Mændenes Paradis, der løb over skærmen i 2024 og 2025.
Her fulgte man i høj grad danske mænds liv i det asiatiske land, hvor fokus var på Kenn Holms bestræbelser på at skabe et fællesskab for danske mænd og deres eventuelle koner og kærester tæt på Laos.
Igen og igen er det også lydt fra Kenn Holm, at han grundet sin fortid, er ekstremt fokuseret på at overholde alle regler – specielt de thailandske.
Men som det fremgår af optagelser Journalista.dk i juli måned i år foretog med skjult kamera i og omkring Thani Beach i Udon Thani i Thailand, synes dette langt fra at være tilfældet. Ikke kun når det handler om eksempelvis brugen og salget af cannabisolie, men også i forhold til at servicere de hovedsageligt danske turister, der ligger vejen forbi Udon Thani og Thani Beach.
For selv om det fx kræver specielle tilladelse fra de thailandske myndigheder at servicere turister ved eksempelvis at hente dem i lufthavnen og kører dem rundt til lokale seværdigheder, har hverken Thani Beach selv eller dets beboere sikret sig de officielle stempler.
Alligevel tilbød Kenn Holm af egen drift at sørge for, at Journalista.dks udsendte til Thani Beach i juli i år, blev afhentet af en af stedets beboere.
Som det fremgår af videoen nedenfor, skete det mod betaling :
Overfor Journalista.dks skjulte kamera oplyste Kenn Holm selv, at han var blandt dem, der mod betaling stod for turistkørslen:
– Jeg er somme tider ude og køre med turister forskellige steder rundt i området fx i en regnskov, for i Thailand er der regnskove. Jeg har fire køretøjer, en turbus, to ladbiler og en SUV-bil, så vi har køretøjer til at kunne komme rundt.
På Journalista.dk har vi spurgt Kenn Holm, hvorfor Thani Beach-resortet og dets beboere fremstår som drivende ulovlig turismevirksomhed i Thailand.
Men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Andre artikler om Thani Beach og Kenn Holm
Storsvindler påstår konen har kandidatgrad – men har kun taget weekendkursus
Storsvindlers kone levede officielt af hans førtidspension: Tjente i virkeligheden millioner
Storsvindler sælger ulovlig cannabisolie – og instruerer i hvordan det smugles til Danmark
Storsvindler tager stor portion cannabisolie med gæst – som han bagefter kørte rundt i bil
Danskerresort i Thailand risikere konfiskation af myndighederne: Bruger sanktioneret nominee-ordning
Kaos om ejerskab af kendt danskerresort: Ejerskab afhænger af i hvilke lande der spørges
Thailandsveteraner: Kvinderne forsøger at snyde dig – løber du tør for penge er de væk
Forgreb sig på på thailandsk plejedatter: Nu er han reklamesøjle for danskerresort i Thailand
Drama på danskerresort: Frontmand beskylder partner for at drive bar hvor damer er til salg
Storsvindler vil åbne massageklinik på landskendt danskerresort i Thailand
Sexkrænker og prostituerede: Bag facaden på Mændenes Paradis – Podcast #1
Hvem vil have en feltmadras? Bag facaden på Mændenes Paradis – Podcast #2
Forsøgte at hyre lejemorder til at få kritiker myrdet: Storsvindler politianmeldt
Storsvindler og konen har ”glemt” at betale investor: Har beholdt hans 575.000 kroner
Kaos i Mændenes Paradis: Investorer ejer slet ikke grunde kendt storsvindler er betalt formuer for
Kassen smækket i: Kendt storsvindler har fået inddraget sin førtidspension
Nyt juridisk kaos i storsvindlers landskendte resort: Alvorlige fejl i tinglyste dokumenter
Storsvindlers resort stævner en række gode kunder – for at fortælle om deres oplevelser
Stævning: Storsvindler beskyldte storkundes kæreste for at være prostitueret
Indgår lejekontrakt på 27.000 år: Kontraktskaos i storsvindlers landskendte resort
Storsvindler i nye problemer: Anmeldt til myndighederne for socialt bedrageri
Krisemøder i storsvindlers landskendte resort: Aner ikke hvad der er købt og betalt for
Fører penge uden om landskendt resort: Storsvindlers hustru får indtægter ind på sine private konto
Storsvindler løj overfor Udbetaling Danmark: Påstod hustru med millionindtægt intet tjente
Storsvindler efter afsløringer om lejeaftaler og firma: Hold øje med din postkasse
Dømt storsvindler taler over sig i video: Medejer af kendt resort – som står i konens navn

Vær den første til at kommentere