Kommunal institution kræver gratis arbejdskraft ad libitum : Hær af praktikanter på fuld tid løser klassiske journalistiske arbejdsopgaver

98 Shares

Hvis du henvender dig til den kulturelle institution Huset KBH vil det ofte være en praktikant, du vil komme i kontakt med. For institutionen under Københavns Kommune, gør nemlig i meget høj grad brug af gratis arbejdskraft.

Huset KBH Københavns Kommune

– Huset er hjem for en masse kreative ildsjæle, frivillige kulturskabere og kulturelle iværksættere. Når du kommer ind i Huset møder du både gæster, arrangører, frivillige og kunstnere – og selvfølgelig Husets fastansatte crew af teknikere, afviklere, administration, økonomi og PR, der trækker i trådene bag scenetæppet og forøsger at skabe gode rammer for kulturskabelse og frivillighed.

På blandt andet denne måde omtaler Huset KBH sig på sin hjemmeside, hvor det kommunale projekt samtidig slår fast, at det er udgangspunkt for flere tusinde events hvert år. Det i forlængelse af sammenlægningen af kulturhusene Verdenskulturcenteret, Onkel Dannys Plads og Kulturhuset Indre By, der i dag er en del af Huset KBH efter tidligere at have været selvstændige kulturelle organisationer.

Læs også : Præmieret med erhvervspris : 2/3 af lønningerne betales via løntilskud

Når man fra den kommunale institutions side omtaler sig selv på den måde, skulle man umiddelbart tro, at dets medarbejdere var ansat på almindelige vilkår – og således fik løn for det udførte arbejde. Men sådan er det langt fra, viser aktindsigter Journalista.dk har opnået i en række ansættelseskontrakter for det store antal praktikanter, som Huset KBH gør brug af.

Eksempler på praktikantaftaler hos Huset KBH

 

Stort antal ulønnede praktikanter løser traditionelle opgaver gratis

Ifølge de fremsendte bilag udleveret til Journalista.dk, har man fra Huset KBHs side eksempelvis efteråret 2018 tilknyttet 7 praktikanter i fuldtidsstillinger. Her er de beskæftiget med at udføre opgaver, som normalt varetages af uddannet journalistisk personale.

Læs også : Selv advokater på støtten : Herning bruger milliarder på løntilskud

Således hedder det blandt andet i en aftale om tilknytning som praktikant, at praktikanten på fuld tid i perioden mellem 1. juli 2018 og 22. december 2018, skal stå for områder som hjemmesidekommunikation/søgeoptimering, indhold på sociale medier, udsendelse af nyhedsbreve, optage og redigere film til hjemmeside samt udføre forskellige former for PR-opgaver.

Læs også : Sygehus spekulerer i løntilskud : Scorer millioner fra én enkelt kommune

De 7 fuldtidsansatte og ulønnede praktikanter som dette efterår har haft deres dagligdag hos Huset KBH skal ses i sammenhæng med, at der ifølge institutionen under Københavns Kommune, aktuelt er ansat omkring 40 medarbejdere på Huset KBH, hvoraf de 13 fremstår som fuldtidsansatte på institutionens hjemmeside.

Overfor Journalista.dk har Huset KHB ikke ønsket at kommentere på antallet af praktikanter, og at de udfører traditionelle journalistiske opgaver gratis for for kulturinstitutionen.

Eksempler på praktikantaftaler hos Huset KBH

98 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*