Den voldsomme stigning af højt lønnede bureaukrater kommer i direkte forlængelse af lønforhøjelserne, der det seneste års tid er blevet gennemført i kommunerne.
5 procent.
Så stor var lønstigningen i runde tal i 2024 for landets kommunale embedsmænd, hvilket skete efter indgriben fra Christiansborg. Det efter at den socialdemokratisk ledede regering mente, at lønningerne indenfor den offentlige sektor trængte til et væsentligt løft.
Senere denne uge offentliggør vi på Journalista.dk vores årlige lønundersøgelse blandt først og fremmest kommunalt ansatte, som slår fast at regeringens krav om lønstigninger har betydet, at antallet af kommunale embedsmænd med millionlønninger er steget drastisk det seneste år.
Opgørelsen af lønningerne sker på baggrund af sammenlægning af bruttolønnen med arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, samt de eventuelle bonusser der måttet være kommet til udbetaling.
Det fra 1.162 i 2023, til at 2024-tallet nu lyder på 1.730. Således er der tale om, at der på ét enkelt år er kommet næsten 50 procent flere kommunale embedsmænd over den klassiske indkomstgrænse.
Først og fremmest synes det at være på hvad man kunne kalde for på et generelt chefniveau, at der for alvor er kommet nye embedsmænd med millionlønninger. Det drejer sig eksempelvis om Jenette Rokbøk, der som chef i Favrskov Kommune sidste år havde en samlet indtjening på 1.009.031 kroner. Ligesom der fx også på listen over Danmarks bedst lønnede kommunale embedsmænd, er blevet plads til Bo Mathiasen Bladmose, der som afdelingsleder i Sønderborg Kommune i 2024 kunne fremvise en samlet aflønning på 1.010.404 kroner.
Andre artikler om undersøgelsen
Lønfest hos kommunerne: Kommunaldirektører tjener nu i snit tæt på 2 millioner om året

Vær den første til at kommentere