Samtidig med at det igen og igen lyder fra toppen af embedsværket i en lang række kommuner at der er økonomisk smalhals, har flere og flere embedsmænd sikret sig iøjnefaldende lønninger.
Der er skåret helt ind til benet.
Sådan lyder en nærmest klassisk udtalelse fra toppen af kommunernes embedsværk, når talen falder på økonomien. Det ud fra en betragtning om, at kommunerne har skåret alle overflødige fedtlag væk, så det alene er den egentlige veldrevne kernevelfærd, der er tilbage.
Men som det fremgår af lønundersøgelsen vi på Journalista.dk offentliggør senere på ugen, synes der som minimum at være ét område, hvor der ikke umiddelbart er nogen smalhals. Nemlig når det kommer til aflønningen af embedsmændene, der er placeret øverst i hierakiet.
Vores gennemgang fastslår nemlig, at der i 2024 var 82 kommunale bureaukrater, som tjente over 2 millioner kroner.
Det når der ikke kun sker medregning af bruttolønnen, men også arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og bonusserne, som kom til udbetaling sidste år.
Blandt de nye på listen over modtagere af en samlet årlig indtjening på over 2 millioner kroner er Lauge Rud-Clemmensen, der som koncerndirektør i Silkeborg Kommune i 2024 havde en samlet indtjening på 2.021.159 kroner. Derved ligger han placeret væsentligt under Slagelse Kommunes tekniske direktør Martin Engtoft Holgaard, hvis 2024-indtjening på 2.111.178 kroner sikrer ham en placering som nummer 64 på årets liste over de bedste lønnede kommunale embedsmænd.
Toppen præges måske meget naturligt at kommunaldirektører, hvilket eksempelvis vil sige Christian Bertelsen. Som kommunaldirektør i Norddjurs Kommune tjente han sidste år 2.576.318 kroner, hvilket placerer ham som nummer 12 på listen over Danmarks bedst lønnede kommunale embedsmænd.
Andre artikler om undersøgelsen
Lønfest hos kommunerne: Kommunaldirektører tjener nu i snit tæt på 2 millioner om året
Kommunal lønfest: 1.730 embedsmænd tjener nu over 1 million kroner om året – 568 flere på blot ét år
Ikke-etniske danskere får ikke kommunale topjobs: 99% går til danskere og andre vesterlændinge

Vær den første til at kommentere