Kommunes svar på skandalesager : Brugte over 300.000 kroner på nyt slogan på blot tre små ord – mens man skar ned på kernevelfærden

Tønder Kommune har de seneste år været ramt af en række skandaler. Det kan være en medvirkende årsag til, at den har investeret store beløb i et nyt – og kort – slogan.

Tønder Kommune

– Alle scenarier er stadig med på bordet fremadrettet til budgetseminaret.

Sådan lød det i midten af juni i 2018 fra formanden for Tønder Kommunes Børne- og skoleudvalget, Kim Printz Ringbæk, da han overfor Jyske Vestkysten berettede om en række af de nedskæringer, som var på vej i den sønderjyske kommune. En spareøvelse der var nødvendiggjort af, at kommunen havde en række mindre folkeskoler, som var for dyre i drift – hvorfor de var i spil til at blive lukket.

Nedskæringer der langt fra har været enestående i Tønder, hvor man få år tidligere sagde farvel til en lang række medarbejdere i den centrale del af administrationen. I 2015 afskedigede man således 37 fuldtidsansatte medarbejdere, hvilket var en del af rationaliseringer for omkring 16 millioner kroner.

Læs også : Kommunal forskelsbehandling : Kvinderne får langt mindre i tilskud end mændene

Men samtidig med at Kim Printz Ringbæk og hans byrådskollegaer diskuterede nedskæringer, var man dog også optaget af en opgave, som må anses for at have været noget mere interessant – nemlig vedtagelsen af et nyt slogan for kommunen.

Fakturaer fra kommunikationsfirma til Aabenraa Kommune

 

Workshop og interviews fordyrede processen

En øvelse som kom i forlængelse af de skandalesager, som de seneste år har ramt Tønder. Først og fremmest den såkaldte Tønder-sag, hvor kommunen blev stærkt kritiseret. Det for ikke at have grebet ind overfor forældres misbrug af deres mindreårige børn, som blev udlånt og udlejet til fremmede mænd.

Læs også : Talemåden er rigtig : Kongelige fødes faktisk med en guldske i munden

Men ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Tønder Kommune, var det langt fra en billig fornøjelse for skatteyderne, da man i 2018 fik et nyt slogan i form af ”Rig på Tur”. Således indgik man en aftale med et aarhusiansk kommunikationsfirma, der tog sig godt betalt for at hjælpe sønderjyderne med at finde frem til de tre små ord.

Således afsendte aarhusianerne en række fakturaer på henholdsvis 155.031 kroner, 91.562 kroner, 66.625 kroner, 8.125 kroner, 8.312 kroner og 2.450 kroner til Tønder Kommune – svarende til en samlet regning på 332.105 kroner.

Læs også : Sygehus spekulerer i løntilskud : Scorer millioner fra én enkelt kommune

Indregnet i de forskellige fakturaer var eksempelvis udgifter til afholdelsen af en workshop, hvilket i sig selv kostede 36.975 kroner. Ligesom skatteyderne i Tønder også måtte betale 29.875 kroner for, at kommunikationsfolkene foretog en række interviews.

Fakturaer fra kommunikationsfirma til Aabenraa Kommune




3 Comments

  1. …kender du så den om Aarhusianeren der blev “Rig på Tur” til Tønder?
    Nå ikke, men så prøv at spørge kommunens skatteydere.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*