Ligestilling fuldt gennemført i kommunerne: Millionjobs ligeligt fordelt mellem kønnene

Del artiklen her:

Når det handler om fordelingen af kommunale topjobs med årslønninger på over 1 million kroner, er der næsten dødt løb mellem mænd og kvinder.

– Vi skal få øjnene op for, at der ikke er ligestilling.

Sådan lød det ved nytårstid 2023/2024 fra Marie Bjerre, der på daværende tidspunkt var ligestillingsminister for Venstre. En position der efterfølgende er blevet vekslet til et andet regeringskontor, da hun aktuelt er Europaminister.

Udtalelsen kom i forlængelse af, at Marie Bjerre opfordrede flere kvinder til at søge kommunale topstillinger. Det for på den måde at få udlignet, hvad hun anså for at være en klar overvægt at højt lønnede mænd på bekostning af kvinder.

En opfattelse af at mændene sidder på topstillingerne på bekostning af kvinder, der ikke kun er kommet til udtryk via Marie Bjerre. Men som også løbende bliver påberåbt, når talen falder på lønforskelle mellem mænd og kvinder.

Senere på ugen offentliggør vi på Journalista.dk vores årlige lønundersøgelse, hvor vi blandt andet sætter fokus på lønningerne indenfor det kommunale Danmark. Det i forhold til de embedsmænd, der i 2024 havde en årlig indtjening på mindst 1 million kroner. Indtjeningen er opgjort på baggrund af bruttolønnen, ligesom der er sket medregning af arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og eventuelle engangsvederlag.

Undersøgelsen sætter navn på 1.730 bureaukrater, der sidste år nåede over den klassiske beløbsgrænse på 1 million kroner.

Ud af de 1.730 embedsmænd med millionlønninger, var de 891 mænd, mens de resterende 839 var kvinder. Opgørelsen i forhold til mænd og kvinder er foretaget på baggrund af de navne, som kommunerne udleverede til os i forbindelse med svar på aktindsigtsbegæringer.

Eller hvad der svarer til, at 51.5% af de bedst lønnede stillinger indenfor den kommunale verden var besat af mænd, mens kvinderne sidste år sad på 48.5%.

Blandt kommunerne hvor kvinderne i dén grad kan siges at have sat sig på de økonomiske fordele, er Greve Kommune og Fredensborg Kommune. I Greve Kommune var 12 ud af 16 stillinger med millionaflønning i 2024 besat af kvinder, mens kvinderne i Fredensborg Kommune indtog 14 ud af 18 topstillinger.

 

Andre artikler om undersøgelsen

Lønfest hos kommunerne: Kommunaldirektører tjener nu i snit tæt på 2 millioner om året

Vild kommunal lønfest: Så meget tjener landets kommunaldirektører – 3.9 millioner kroner til sidste års højdespringer

Kommunal lønfest: 1.730 embedsmænd tjener nu over 1 million kroner om året – 568 flere på blot ét år

Ikke-etniske danskere får ikke kommunale topjobs: 99% går til danskere og andre vesterlændinge

Kommunale lønninger fortsætter himmelflugt: 82 tjener nu over 2 millioner kroner om året

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*