Mogens Lykketoft forgylder statslig topchef: Scorer lønforhøjelse på 900.000 kroner på 2 år

Administrerende direktør i Energinet Thomas Egebo. Pressebillede fra Energinet taget af Maria Tuxen Hedegaard
Del artiklen her:

Selv om Energinet langt fra har levet op til løfterne og budgetterne, har det været en særdeles indbringende forretning for Thomas Egebo at være administrerende direktør for det skandaleramte statslige selskab.

– 69 procent af Energinets projekter er forsinket mod 73 procent i seneste kvartal.

Sådan lød en del af en pressemeddelelse, som det statslige selskab Energinet udsendte det forgangne efterår. Det i forbindelse med at embedsmændene hos selskabet ledet af den politiske udpegede bestyrelsesformand Mogens Lykketoft måtte erkende, at de langt fra var i stand til at levere dét, som de bliver betalt for i forhold til udbygningen af Energinets el- og gastransmissionsnet.

I runde tal var det 2½ år, udbygningerne var forsinkede, men det er dog ikke noget, der har kunnet mærkes på aflønningen af det statslige selskabs øverst placerede embedsmand, den administrerende direktør Thomas Egebo.

For som det fremgåer af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos selskabet ledet af den tidligere socialdemokratiske partiformand og topminister, har Thomas Egebo de seneste par år fået en gevaldig lønforhøjelse.

Således fastslår de udlevere opgørelser fra Energinet, at han i 2023 tjente 4.726.972 kroner. Det når der ikke kun sker medregning af bruttolønnen, men også arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og eventuelle bonusser – de såkaldte engangsvederlag.

I 2025 var den administrerende direktørs samlede indtjening steget til 5.634.072 kroner, eller hvad der svarer til lønforhøjelse på blot to år på 907.099 kroner.

Det vel og mærke præcis samme periode, hvor problemerne er væltet ned over Energinet – og dermed skatteyderne – i forbindelse med de omfattende forsinkelser.

Det er dog ikke kun Thomas Egebo, hvis lønseddel har taget et gevaldigt hop uanset de store forsinkelser og ekstraregninger til skatteyderne. For i 2025 var det i alt 433 embedsmænd hos Energinet, der tjente over 1 million kroner – hvilket næsten var en fordobling mellem 2023 og 2025.

 

Andre artikler om Energinet

Gigantlønningerne står i kø hos skandaleramt statsligt energiselskab – som ikke leverer varen

Monopolselskab ledet af Mogens Lykketoft hæver priserne – og giver 7 direktører kæmpelønninger højere end statsministerens

Vennerne forgylder Barfoed : Kæmpe løn for begrænset arbejdsindsats

Energinet.dk erkender voldsomme vin- og champagneregninger

Del artiklen her:




1 Comment

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*