Erhvervsministeriet så stort på udleveringsfristerne for aktindsigter, da det på bemærkelsesværdig vis udskød fremsendelsen af socialdemokraten Morten Bødskovs udgiftsbilag under udenlandsrejser, til efter at forårets Folketingsvalg var blevet afholdt.
– Undskyld vi ikke overholdt reglerne – det er vi sørme kede af.
Sådan kunne den korte udgave lyde af den email, som Erhvervsministeriets embedsmand Mia Sofie Povey sendte til Journalista.dk i forbindelse med, at ministeriet langt om længe udleverede aktindsigter af rejsebilag for Morten Bødskov. Socialdemokraten der på daværende tidspunkt var erhvervsminister, men efterfølgende er blevet udpeget til udlændinge- og socialminister.
Aktindsigter der skulle have været udleveret til Journalista.dk omkring 1½ måned, før Folketingsvalget blev afholdt den 24. marts – men som først blev fremsendt væsentligt efter, at danskerne gik til stemmeurnerne.
Det drejer sig om en række udenlandsrejser, hvor skatteyderne i dén grad måtte holde for i bestræbelserne på, at den socialdemokratiske toppolitiker sammen med udvalgte embedsmænd, kunne rejse jorden rundt på 1. klasse.
Rejser vi de kommende dage sætter fokus på.
Andre artikler om ministres rejser
Kulturministeren købte flybillet til 100.000 kroner – for at komme til Oscar-fest
Kulturministerens smag for luksus : Boede på hundedyrt Hollywood-hotel – på din regning
Frådseminister fyrede den af med filmstjerner på luksushotel : Receptioner til 150.000 kroner
Fransk gourmetmad til frådseminister : Overskred beløbsgrænse for middag under USA-tur

Vær den første til at kommentere