Nyrups organisation sætter rekord : Påstår at have hjulpet 5% af indbyggerne i Aabenraa Kommune med psykiske, sociale og uddannelsesmæssige problemer

Der har tilsyneladende været voldsomme problemer i det sønderjyske, som organisationen Headspace synes at have løst i al ubemærkethed. Det krævede dog et besøg på en spejderlejr, for at organisationen stiftet af Poul Nyrup Rasmussen kunne oplyse overfor Aabenraa Kommune, at den indenfor kort tid havde hjulpet flere tusinde i Sønderjylland.

Headspace Poul Nyrup Rasmussen

Nogen at tale med.

Sådan lyder sloganet for Headspace, der har Poul Nyrup Rasmussen som drivkraft. Specielt ud ad til, når det handler om at indgå økonomisk givtige aftaler. Hvilket i høj grad har været tilfældet, når man fra Poul Nyrup og Headspaces side har henvendt sig til kommuner, som har socialdemokratisk ledelse. Det for at finansiere et australsk koncept, som den tidligere socialdemokratiske statsminister i disse år forsøger at indføre i Danmark.

Tanken er at det skal være muligt for unge med forskellige former for psykiske, sociale og uddannelsesmæssige problemer, at kunne komme forbi en Headspace-afdeling, for her at få talt ud om problemerne – eller blive sendt videre til det mere traditionelle behandlingssystem hos først og fremmest kommunerne.

Læs også : Nyrup påstod hans organisation havde hjulpet 30.000 med at komme i uddannelse : Mange var dog allerede i fuld gang – og organisationen selv mener tallet er forkert

Bedømt på aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aabenraa Kommune, synes der i dén grad at have været behov for nogle at snakke med i Sønderjylland – hvis ellers Headspaces egne tal er retvisende.

Headspaces opgørelser over hjælp til indbyggerne i Aabenraa Kommune

 

Hver 20. indbygger i Aabenraa skulle have fået hjælp af Headspace – indenfor 15 måneder

Således fremgår det af Headspaces opgørelser fremsendt til Aabenraa Kommune, som Journalista.dk har fået adgang til via aktindsigt, at Poul Nyrup Rasmussens organisation i 2017 skulle have afholdt 2.561 samtaler med såkaldte unikke unge i den sønderjyske kommune. Hvilket endda skete i perioden mellem april og december dette år, svarende til at man i gennemsnitlig skulle have afholdt 285 samtaler per måned – eller omkring 10 per kalenderdag.

Læs også : Alternativ-profil havde ifølge eget udsagn næsten ikke fløjet i årevis – tog alligevel flyet 16 gange på 9 måneder

Året efter var søgningen dog anderledes begrænset til Headspaces center i Aabenraa, da der ifølge opgørelsen fra Headspace udleveret af Aabenraa Kommune, alene var på 471 samtaler med unikke unge i perioden mellem januar og juni i 2018. Lægges antallet af samtalerne med unikke unge i 2017 og 2018 sammen betyder det, at Headspace havde 3.032 samtaler af denne type indenfor 15 måneder.

Læs også : Skærer ned for tosifret millionbeløb på de svageste indbyggere : Kommune bruger alligevel 150.000 kroner på at se på arkitektur i Holland

Da Aabenraa Kommune har lige i underkanten af 60.000 indbyggere betyder det, at omkring 5 procent af indbyggerne i den sønderjyske kommune indenfor mindre end 1½ år, skulle have søgt og fået hjælp af Headspace til blandt andet at blive hængende i uddannelsessystemet i stedet for at droppe ud.

Samarbejdsaftale indgået mellem Aabenraa Kommune og Headspace

 

Headspace : Vi tog på spejderlejr

Spørger man Headspace lyder en del af forklaringen på det markante antal børn og unge i Aabenraa, at det blandt andet skyldes, at man har talt besøgende på en spejderlejr i den sønderjyske kommune med. Det fremgår af et svar, som Søren Mejrup, særlig rådgiver hos Headspace, har sendt i en email til Journalista.dk :

– Som nystartet headspace-center i 2017 havde headspace Aabenraa et stort fokus på at gøre de unge opmærksomme på, at headspace fandtes. Der blev derfor afsat mange ressourcer til at gennemføre forskellige synlighedsskabende aktiviteter til arrangementer, hvor de unge selv var, og hvor omdrejningspunktet var, at de unge stod overfor forskellige valg i livet. headspace Aabenraa var bl.a. aktive og synlige på en uddannelsesmesse, en spejderlejr (Spejdernes Lejr med mere end 37.000 deltagere) og en efterskolemesse, hvor formålet var at få de unge i tale. I halvårsrapporterne til kommunerne er der en tydelig sondring mellem de korte kontakter, og unge som kommer i headspace og får en rådgivningssamtale. Korte kontakter og en hurtig dialog er relevant for nogle unge, rådgivningssamtaler er relevant for andre unge. Vi leverer den hjælp, som de unge efterspørger, og vi ønsker at være mere end rådgivningssamtaler bag en lukket dør, idet headspace gør det, der giver mening for den unge.




1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*