Nyrups organisation scorer kassen på projekt med minimal søgning : Tjener 13.400 kroner per samtale med udsatte børn og unge

Med Poul Nyrup Rasmussen som blikfang, har Headspace skabt sig en særdeles god forretning. Det på trods af, at der kan være særdeles langt mellem brugerne.

Headspace Poul Nyrup Rasmussen

– Stifteren af Headspace Danmark og formand for Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, har valgt at trække sig lidt tilbage og give faklen videre til næstformand, Benedikte Kiær. Poul Nyrup fortsætter som protektor for Det Sociale Netværk.

Sådan lød det tidligere på året i en pressemeddelelse fra Headspace, da organisationen kunne offentliggøre, at Poul Nyrup Rasmussen ikke længere ville være dens eneste frontfigur. Det efter at det var lykkedes Headspace på blot få år, at sikre sig en lang række givtige kontakter med kommuner og andre offentligt finansierede organisationer. Således har organisationen med fokus på børn og unge med sociale og mentale problemer aktuelt 18 afdelinger rundt om i landet, hvor basen dog er området i og omkring København.

Læs også : Nyrup påstod hans organisation havde hjulpet 30.000 med at komme i uddannelse : Mange var dog allerede i fuld gang – og organisationen selv mener tallet er forkert

Udgangspunktet for organisationens arbejde er, at man holder samtaler med unge, som eksempelvis er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet. Herefter sendes de eventuelt videre til det mere traditionelle behandlingssystem, som findes indenfor det offentlige.

Blandt de steder Headspace har været til stede de seneste år, er Greve Kommune. Men herfra lyder der dog ikke kun positive toner, når det handler om Poul Nyrup Rasmussens projekt.

Spareforslag fra Greve Kommune i forbindelse med kommunens 2019-budget

 

Greve Kommune : Vi betaler 13.400 kroner per samtale

Således fremgår det af et spareforslag fra forvaltningen i Greve Kommune, som Journalista.dk har fået adgang til via aktindsigt, at søgningen til Poul Nyrup Rasmussens projekt i den københavnske forstadskommune er særdeles begrænset, mens at skatteydernes omkostninger omvendt er store :

– Seneste status på Headspace i Greve Kommune blev foretaget i november 2017 og den viser, at kun få børn og unge benytter sig af tilbuddet. Statussen viser blandt andet at der fra åbningen i december 2016 og frem til oktober 2017 har været 20 børn og unge, som har modtaget rådgivning (gennemsnitligt 2 om måneden), og at de i alt har fået 39 samtaler. Der var flest nye henvendelser i første kvartal efter opstart, og siden april 2017 har der været 0-2 nye børn og unge om måneden.

Læs også : Nyrups organisation sætter rekord : Påstår at have hjulpet 5% af indbyggerne i Aabenraa Kommune med psykiske, sociale og uddannelsesmæssige problemer

Af spareforslaget fremgår samtidig, at Headspace forsøgte at flytte lokaler, for på den måde at blive mere synlige. Dette hjalp dog tilsyneladende ikke på søgningen til organisationens tilbud, som embedsmændene også efter flytningen, vurderer til at være særdeles begrænset.

Det gør samtidig at man opgør skatteydernes udgifter per samtale afholdt af Headspace med børn og unge i Greve Kommune, til at være på 13.400 kroner – mens udgiften per borger opgøres til 26.200 kroner.

Headspace : Vi laver også meget andet end samtaler

Men spørger man Headspace selv, så er det alt for isoleret kun at se på de samtaler, organisationen stiftet af Poul Nyrup Rasmussen foretager. Det fremgår af et svar, som Søren Mejrup, særlig rådgiver hos Headspace, har afsendt i en email til Journalista.dk :

– Rådgivningssamtalerne med de unge i selve headspace centret er langtfra de eneste aktiviteter, headspace udfører i hjælpen til de unge. Centrets fagpersoner og frivillige gennemfører derudover en række udgående oplysningsaktiviteter på lokale skoler og uddannelsessteder for de unge, i samarbejde med skolernes ledelse og lærerne. Der er kontakt med forældre og lokale fagpersoner, brobygning gennem samarbejde med kommunen til andre relevante tilbud. Udbygning af samarbejde med andre lokale organisationer, fodboldklubber, faglig sparring og supervision af frivillige mv.




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*