Nyt juridisk kaos i storsvindlers landskendte resort: Alvorlige fejl i tinglyste dokumenter

Foto : Kenn Holm - tidligere Keld Wulff
Del artiklen her:


I det thailandske resort Thani Beach kendt fra DR-succeen Mændenes Paradis, synes der i dén grad at være udfordringer, når det handler om at have orden i papirerne. En gennemgang af flere af kontrakterne indgået mellem danskere og resortet ledet af den dømte storsvindler Kenn Holm viser, at der er så alvorlige fejl i oversættelserne mellem engelsk, dansk og thai, at det kan medføre store problemer for dem, der har indgået dyre lejeaftaler – der i flere tilfælde er forsøgt promoveret som salgsaftaler.

Når der sker tinglysning af dokumenter, er det afgørende, at der er fuldstændigt styr på hvilke rettigheder der stiftes – og hvem der er indehaver af dem.Ikke kun for overblikkets skyld, men også for at kunne fastslå de præcise juridiske konsekvenser.

Hvis ikke der er det nødvendige overblik, vil det kunne blive særdeles svært for indehaverne af rettighederne at kunne gøre dem gældende – eksempelvis overfor kreditorer og konkursboer.

Alligevel er det præcist dét, som er problemet for en række danskere, der har indgået langvarige lejekontrakter eller investeret i Thani Beach-resortet i det nordlige Thailand. Et resort der for alvor blev kendt via DR-succeen Mændenes Paradis, hvor man i 2024 og 2025 fulgte førtidspensionisten og entreprenøren Kenn Holms bestræbelser på at skabe et fællesskab for danskere på samme måde, som det fx kendes fra Costa del Sol i Spanien.

På Journalista.dk har vi fået adgang til flere af de indgåede lejeaftaler, der er blevet tinglyst på Thani Beach-resortet – og som vi har fået oversættelsesbistand til at kunne forstå.

Lejeaftaler der indeholder alvorlige oversættelsesfejl i de thailandske udgaver af aftalerne.

Vel og mærke kontrakter på thai der er gældende, hvis der er uoverensstemmelser med de danske og engelske udgaver.

Fejlene består i høj grad i, at danskeres navne ikke kun er stavet forkert – fx hvis de indeholder bogstaverne æ, ø og å. Men i flere tilfælde er stavet så afgørende forskelligt, at der reelt kan siges at være tale om helt andre navne i de thailandske oversættelser end i de engelske og danske.

Derfor kan det blive særdeles besværligt for danskere med forkerte navne i de thailandske oversættelser, at gøre krav gældende på baggrund af ellers tinglyste dokumenter.

Problemer der kommer i forlængelse af, at Thani Beach har udstedt lejekontrakter på 27.000 år. Lejekontrakter der blev udstedt i stedet for et egentligt skøde, hvilket ellers var stillet i udsigt af Kenn Holm. Det uanset at det slet ikke er muligt for udlændinge, at eje jord i Thailand.

En afgørende forskel mellem statussen som ejer og lejer der har gjort, at flere af investorerne og beboerne i Thani Beach slet ikke er klar over, hvad det faktisk er, de har købt og betalt for.

På Journalista.dk har vi kontaktet Kenn Holm for at få oplyst, hvorfor der er særdeles væsentlige fejl i dokumenter, der er sendt til tinglysning. Lige som vi blandt andet også har spurgt ham, hvordan han vil afhjælpe de afgørende fejl i dokumenterne sendt til tinglysning – men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Han har dog tidligere sammen med en ukendt advokat truet os med sagsanlæg over artiklerne, som vi har offentliggjort omkring hans potentielle medejerskab af Thani Beach-projektet og brugen af lejekontrakter i stedet for købsaftaler og skøder.

Kenn Holm hed tidligere Keld Wulff, men skiftede navn i forbindelse med fængselsstraffe for alvorlig økonomisk kriminalitet. Mest kendt er sagen om brugen af en falsk check, som sikrede han en udbetaling på 5.6 millioner fra en vejlensisk bank. Inden den nåede at opdage svindelnummeret, havde Kenn Holm overført pengene til en thailandsk bank.

 

Andre artikler om Kenn Holm og Thani Beach

Stævning: Storsvindler beskyldte storkundes kæreste for at være prostitueret

Politianmeldt for at ville hyre lejemorder sammen med storsvindler: Det er en konspiration mod vores resort

Storsvindler i nye problemer: Anmeldt til myndighederne for socialt bedrageri

Forsøgte at hyre lejemorder til at få kritiker myrdet: Storsvindler politianmeldt

Storsvindler løj overfor Udbetaling Danmark: Påstod hustru med millionindtægt intet tjente

Fører penge uden om landskendt resort: Storsvindlers hustru får indtægter ind på sine private konto

Millionbeløb forsvundet i Mændenes Paradis: Overført til storsvindlers kones private konto – aldrig leveret lovet grunde

Storsvindler og konen har ”glemt” at betale investor: Har beholdt hans 575.000 kroner

Sort på hvidt: Storsvindler lovede potentielle kunder at danskere personligt kunne eje jord i Thailand

Indgår lejekontrakt på 27.000 år: Kontraktskaos i storsvindlers landskendte resort

Krisemøder i storsvindlers landskendte resort: Aner ikke hvad der er købt og betalt for

Kassen smækket i: Kendt storsvindler har fået inddraget sin førtidspension

Nyt kaos hos kendt storsvindlers resort: Har ikke indleveret regnskaber i årevis – risikerer tvangsopløsning

Storsvindler efter afsløringer om lejeaftaler og firma: Hold øje med din postkasse

Dømt storsvindler taler over sig i video: Medejer af kendt resort – som står i konens navn

Kaos i Mændenes Paradis: Investorer ejer slet ikke grunde kendt storsvindler er betalt formuer for

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*