Pernille Skippers vilde luksus: 450.000 kroner i årlig husleje – betalt af dig

Folketingets pressefoto af Pernille Skipper (Enhedslisten)
Del artiklen her:

Selv om Pernille Skipper byggede sin politiske karriere på at kræve et opgør med landets rigeste via klassisk socialistisk omfordeling, lever hun i dag selv en skatteyderbetalt millionærtilværelse i det kapitalistiske USA.

– Ulighed er ikke kun et spørgsmål om Gini-koefficient. Vi har desværre nogle mekanismer i verden som øger uligheden.

Sådan lød det tilbage i november 2022 ifølge Piopio.dk fra Pernille Skipper, da den tidligere Enhedsliste-leder deltog ved et debatarrangement hos tænketanken Ceveas. Her krævede den tidligere frontfigur for den yderste venstrefløj samtidig et opgør med, hvad den juristuddanede politiker, tv-vært og bestyrelsesformand for Coop, typisk har kaldt for den stigende sociale ulighed i Danmark.

En ulighed der udjævnes ved, at de rigeste skal have mindre og betale mere i skat, for at der kan blive mere til de fattigste.

Men når det handler om Pernille Skipper selv, synes dette krav langt fra at gælde. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Udenrigsministeriet, lever hun selv et liv på 1. klasse – betalt af skatteyderne.

Det skyldes at hun aktuelt bor i USA sammen med sin mand, den nu tidligere DR-journalist Oliver Routh Skov. Parret er sammen med deres fælles børn flyttet til USA, hvor han arbejder som kommunikationschef for den danske ambassade i Washington.

Men selv om han har sikret sig en ganske fornuftig hyre som kommunikationschef og Pernille Skipper som arbejde bestyrelsesformand for Coop ligeledes hører til blandt Danmarks bedst lønnede, er det alligevel skatteyderne, der betaler for familiens ekstravagante indkvartering i USA.

Ifølge de udleverede bilag fra Udenrigsministeriet, koster det hver måned de danske skatteydere omkring 6.000 dollars at indkvartere Oliver Routh Skov og Pernille Skipper i den amerikanske hovedstad. Eller hvad der svarer til lige over 38.000 kroner om måneden – og dermed på den dyre side af 450.000 kroner om året.

På Journalista.dk arbejder vi på at få en udtalelse fra Oliver Routh Skov og Pernille Skipper om deres skatteyderbetalte amerikanske luksus.

 

Andre artikler om Enhedsliste-politikere

Skjuler Johanne Schmidt-Nielsens millionløn – selv om skatteyderne er største bidragsyder til Red Barnet

Enhedsliste-borgmester hoppede på flyet til Schweiz – for at studere CO2-nedbringelse

Per Clausen overnattede på luksushotel under spareseminar til 180.000 kroner – bor 5 kilometer væk

Dyr middag på insted, turpas og entré : Rosa Lund og kæmpe følge fyrede den af i Tivoli – på skatteydernes regning

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*