Sådan undersøgte vi advokaternes priser – og derfor gjorde vi det

Del artiklen her:


Når man som forbruger vælger advokat, skal man i dén grad holde sig for øje, hvilken betaling den juridiske rådgiver kræver. For vores undersøgelse af advokaters priser fastslår, at der kan være afgørende forskel – og det kan siges at medfører en ekstraregning, hvis den dyreste advokat vælges frem for den billigste.

Skøder, ægtepagter, testamenter, fremtidsfuldmagter og dødsbobehandling.

Alt sammen hvad der må anses for standardydelser, som udbydes af en stor del af de danske advokatfirmaer. Derfor kunne man måske også tro, at deres priser i høj grad lignede hinanden.

Men som det fremgår af vores netop offentliggjorte prisundersøgelse indenfor advokatbranchen, er dette langt fra tilfældet. I stedet er der tale om, at der kan være mange tusinde kroners forskel for levering af samme ydelse, selv om der er tale om advokatfirmaer fra samme ofte mindre by.

For at fastslå priserne advokatfirmaerne opkræver, henvendte vi os til dem som potentielle kunder, ved at spørge på en pris i forbindelse med køb af skøder, ægtepagter, testamenter, fremtidsfuldmagter og dødsbobehandling.

Vel og mærke hvad man kunne kalde for traditionel rådgivning, som advokater leverer til private.

Advokaterne vi har kontaktet per email er dem, der siden 2023 har oplyst kontaktadresser på Advokatsamfundets hjemmeside Advokatnoeglen.dk. Det drejer sig om i alt omkring 1.200 advokatfirmaer, der derved på skrift er blevet bedt om at komme med et bud på, hvad de kræver for hver af de fem typer af opgaver. Svarene er efterfølgende blevet opgjort advokatfirma for advokatfirma by for by, så det ikke kun bliver muligt at finde frem hvert enkelt firmas priser. Men også fastslå, hvem der på landsplan og lokalt er billigst og dyrest.

I kraft af undersøgelsens omfang og den anvendte fremgangsmåde, må den anses for til dato at være klart den største og mest grundige af sin art.

Hvis advokaterne har angivet et prisinterval, har vi i vores opgørelse oplyst gennemsnittet. Eksempelvis hvor et advokatfirma har angivet at prisen forventes at komme til at lyde på mellem 6.000 kroner og 8.000 kroner, har vi angivet 7.000 kroner i vores undersøgelse.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*