Odsherred Kommunes administration har tidligere valgt side i nabotvisten fra Naboen fra Helvede til fordel for minigolfbanen, der blev landskendt via TV2-dokumentaren. Nu har embedsmændene i den vestsjællandske kommune igen ydet minigolfbanen en iøjnefaldende service, som må anses for at kræve særdeles gode forbindelser til rådhuset.
En af de seneste års største TV2-succeer er dokumentaren Naboen fra Helvede, hvor man følger stridighederne mellem en minigolfbane og dennes nabo. Det personificeret ved på den ene side minigolfbanens frontmand Simon Larsen og naboen Makus Hvass, som blandt andet i frustration over larm fra sin nabo, tænder op i en gigantisk grill og spiller meget høj musik i retning af parkens gæster.
Stridighederne mellem ikke kun Markus Hvass men også en række andre naboer og minigolfbanen, har medført store udfordringer også i juridisk forstand for Odsherred Kommune, hvor minigolfbanen kaldet Minigolfparken er hjemmehørende. Således er der nu tegn på, at der udarbejdes en egentlig lokalplan for området – uanset at kommunens forvaltning igen og igen har nægtet behovet for det.
Det i forlængelse af afsløringen af, at Minigolfparken slet ikke har tilladelser, som Simon Larsen ellers overfor offentlige myndigheder selv har oplyst, er nødvendige for at kunne drive den på lovlig vis.
På trods af den øgede politiske bevågenhed om minigolfbanens lovlighed, som i løbet af sin forholdsvist korte levetid har haft væsentlige økonomiske udfordringer, synes Odsherred Kommunes administration i dén grad at være ekstremt servicemindede overfor den.
Det kan senest ses i forbindelse med et musikarrangement, som Minigolfparken ønskede at afholde tidligere på måneden. Men som endte med pludseligt at blive aflyst grundet en forklaring om regn, selv om det slet ikke regnede i området den pågældende dag den 11. juni.
For mindre end 24 timer efter at Simon Larsen på vegne af Minigolfparken efter en længere korrespondance med forvaltningen personificeret ved sin delvist anonymiserede medarbejder “Bashir” fremsendte de nødvendige informationer om arrangementet, udstedte Odsherred Kommune den nødvendige tilladelse. Det få timer før, arrangementet efter planen skulle være afholdt.
Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har fået adgang til.
Derved fratog Odsherred Kommunes administration eksempelvis naboerne mulighed for, at de kunne komme med indsigelser overfor arrangementet, som ifølge sit program stod til at omfatte en livekoncert med bandet Grand Prix Orkestreret mellem klokken 18 og 21.
Det vel og mærke på en torsdag aften, hvor det formentligt var de færreste naboer, som kunne forvente en større livekoncert.
Samtidig må det anses for at være iøjnefaldende, at tilladelsen givet på få timer er sket i modstrid med krav, som andre arrangører af lignende arrangementer skal overholde i Odsherred Kommune. Det skyldes at den samlede efterspurgte dokumentation for ansøgte arrangementer skal fremsendes til Odsherred Kommune i så god tid, at det eksempelvis bliver muligt at foretage en undersøgelse af om naboer har relevante indsigelser – hvilket i praksis tager flere uger.
Særbehandlingen af Simon Larsen og hans virksomhed Minigolfparken, kommer i forlængelse af at en af embedsmændene der er med til at behandle sager i forbindelse med minigolfbanen og Markus Hvass i dén grad, åbenlyst har taget stilling til hvem af parterne han holder med. Det skete da sagsbehandleren Frederik Klinke Engholm i opslag på Facebook blandt andet skrev følgende til Markus Hvass:
– Slap af hr. jeg mangler opmærksomhed, til mine grimme malerier/kunstværker.
Uanset at Frederik Klinke Engholm arbejder i den del af Odsherred Kommunes forvaltning der behandler sagerne med forbindelse til Naboen fra Helvede, har hans arbejdsgiver ikke af den grund fundet anledning til at undersøge, om han har været inhabil i afgørelser, han har måttet være med til at træffe i relation til først og fremmest Markus Hvass og Simon Larsen.











Andre artikler om Naboen fra Helvede
Gigantisk kursskifte om landskendt minigolfbane: Nu skal der udarbejdes en lokalplan for området
Dommer slår fast: Politiet har – igen – begået lovovertrædelser mod Naboen fra Helvede
Politiet melder sig til selv Datatilsynet: Brød Naboen fra Helvedes persondatasikkerhed
Tiltalt i straffesag fik oplyst tiltale fra journalist der forfølger ham – og ikke politiet
Avis løber fra løfte til og ser stort på afgørelse fra Pressenævnet: Brugte billede der ikke måtte genbruges
Avis melder sig selv til Pressenævnet: Journalist begår igen-igen-igen samme fejl overfor den https://journalista.dk/paastaaet-objektiv-journalist-provokerer-nabo-som-fast-vinder-over-hende-i-pressenaevnet/
Naboen fra Helvede: Andre naboer kom også med indsigelser – og anså tegninger for misvisende
Alvorlig advarsel fra revisor: Landskendt minigolfbane kæmper med massiv gæld
Embedsmand håner borger hvis sager hans afdeling behandler: Smukke – dine malerier er grimme
Landskendt minigolfbane opført uden tilladelser – som dens ledelse anser for nødvendige
Medie nægter at dække kommunes rolle i minigolfsag: Kommunen er storannoncør hos mediet

Vær den første til at kommentere