Der er langt fra de officielle udmeldinger fra SF og De Radikale om fødevarechecken og til det, der faktisk bliver oplyst af partiernes folk i marken, hvis de bliver spurgt uden at være klar over, at de bliver optaget.
Et af valgkampens helt store temaer har været fødevarechecken. En ekstra skattefri udbetaling på op til 5.000 kroner, som ifølge regeringen og dens røde støttepartier, skal sikre en økonomisk håndsrækning til trængte familier, hvis økonomi er blevet voldsomt belastet grundet de stigende fødevarepriser.
Den efterfølgende argumentation fra partierne der stemte for, har på det nærmeste været at anse for forprogrammeret. De samme argumenter er gået igen og igen, uden at partisoldaterne høj som lav, synes at være kommet med udtalelser, der på nogen måde er gået i mod partilinjen – og argumenterne synes i dén grad at være dikteret oppe fra.
For eksempel er der ingen, der i hvert fald officielt synes at have taget stilling til, om udbetalingerne rammer skævt i forhold til, om de også kommer dem til gode, der på ingen måde synes at lide økonomisk nød. Eksempelvis Mattias Tesfaye der på trods af at være minister og have en løn omkring de 1.6 millioner kroner om året, alligevel via sin hustru får adgang til udbetalingerne, fordi hun sidste år tjente under 500.000 kroner.
Ligesom vi også på Journalista.dk har kunnet afsløre, at andre Folketingsmedlemmer der stemte for checken, får adgang til den via deres partnere. Det drejer sig om socialdemokraten Lasse Haugaard Pedersen og Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.
Men hvad mener partisoldaterne rent faktisk, hvis de bliver spurgt uden at være klar over, at de bliver optaget?
Det satte vi os for at undersøge her på Journalista.dk ved at sende en mand i marken med en skjult mikrofon. Det for ved en tilfældig togstation i Storkøbenhavn at spørge partifolk fra partier der stemte for fødevarechecken, om deres syn på udbetalingerne.
Det om fødevarechecken er gennemtænkt – og om den rammer de danskere, der faktisk har mest behov for den.
Det kan du høre ved at klikke på podcasten, der er placeret øverst i denne artikel. Partisoldaterne der optræder i podcasten, arbejdede for valg af Sofie Villadsen (SF) og Stinus Lindgreen (Radikale).
Andre artikler om fødevarechecken
Tesfaye ikke alene: To andre røde Folketingsmedlemmer får også fødevarechecks – her er de
Mattias Tesfayes familie har husstandsindkomst på 2 millioner kroner – får alligevel fødevarecheck
Mette Fs fødevarecheck til Barbara Bertelsen: Lønforhøjelse på 100.000 kroner
Elitens fødevarechecks: Gigantbonusser til Mette Fs embedsmænd med millionlønninger

Vær den første til at kommentere