SFs fødevarerordfører: Gigantiske problemer med madhygiejnen i hans egen organisation

Folketingets pressefoto af Carl Valentin (SF) taget af Marie Hald
Del artiklen her:

Socialistisk Folkepartis nyudnævnte fødevareordfører ønsker ikke at forholde sig til, hvordan han på den ene side kan kræve virksomheders overholdelse af krav til fødevarehygiejne – og han samtidig er bestyrelsesmedlem i en organisation, som lige præcis har problemer med behandlingen af fødevarer.

– Kort sagt skal jeg være ordfører for det vi spiser, det vi drikker, det vi køber, luften vi indånder, der hvor vi bor – og hvor alle andre arter, vi deler planeten med. Ud over miljø, fødevarer, dyrevelfærd og forbrug, debuterer jeg nemlig i dag som SFs natur- og boligordfører!

Sådan lød det den forgangne uge fra Carl Valentin, da Folketingsmedlemmet for Socialistisk Folkeparti via Facebook kunne melde, at han blandt andet havde sikret sig partiets ordførerskab for fødevarer.

Derfor skulle man måske også tro, at Carl Valentin stillede store krav til Stop Spild Lokalt, når det handlede om fødevarehygiejnen. En organisation han sidder i bestyrelsen for, som i en række byer rundt om i landet har placeret såkaldte Madoaser. Butikker der som erklæret formål har uddeling af mad til økonomisk hårdt ramte familier, som skal betale et såkaldt håndteringsgebyr på 35 kroner, for at modtage først og fremmest fødevarer. Det i form af overskudsmad, der typisk stammer fra supermarkeder.

Hvor meget mad der uddeles på denne måde, er dog et åbent spørgsmål. Indtil henvendelser fra Journalista.dk, påstod Stop Spild Lokalt at uddele 30 tons mad hver dag året rundt. Det svarer til, at alle indbyggere i Esbjerg hver eneste dag 365 dage om året, får deres mad fra Madoaserne. Efter vores henvendelse har Stop Spild Lokalt pludselig fjernet oplysningerne om de 30 tons mad uddelt dagligt, hvilket kan ses i sammenhæng med at organisationens senest offentliggjorte regnskab fastslår, at der maksimalt kan være tale om uddeling af 10% af den påståede mængde mad.

Aktuelt er det absolut største problem for Stop Spild Lokalt dog behandlingen af fødevarer, efter at Fødevarestyrelsens rejsehold slog til mod en række Madoaser i slutningen af april. Kontrolbesøg der medførte kortere eller længere nedlukninger af en række af oaserne, efter fx en Madoase var blevet afsløret i, at den på en bemærkelsesværdig måde forsøgte at skjule dårlig mad.

På Journalista.dk har vi henvendt os til Carl Valentin for at få oplyst, hvordan han som politisk ordfører kan stille høje krav til fødevarehygiejnen, når Stop Spild Lokalt som han sidder i bestyrelsen for, har udtalte problemer indenfor netop dette område.

Men folkesocialisten er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

 

Andre artikler om Stop Spild Lokalt

Skandaleramt madspildsfolk påstår at have 250.000 medlemmer: Ingen betaler kontingent – og påståede medlemmer kan tælles med mange gange

Madspildsorganisation taget med bukserne nede: Forsøgte desperat at skjule mad for Fødevarestyrelsen

Kommuner afviser skandaleramt madspildsorganisation: Nægter den igen og igen tilskud

Frivilliges egen risiko: Ingen forsikring under arbejde for skandaleramt kendisorganisation

Nye alvorlige hygiejneproblemer hos skandaleramt kendisorganisation: Lokalafdeling lukket ned

Skandaleramt kendisorganisation ignorerede arbejdsskade – måtte selv forfølge erstatning

Skandaleramt organisation påstod at uddele 30 tons mad dagligt: Påstand pludselig forsvundet

Politisag mod Folketingsmedlems organisation: Drev lukket forening videre i strid med indsamlingstilladelse

Kendisorganisation påstår at uddele 30 tons mad dagligt: Uddeler maksimalt kun 10 procent

Fødevarestyrelsen slår til mod kendisorganisation: Lukker stort antal af dets butikker

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*