For den skandaleramte nu tidligere politibetjent Elvir Abaz, var det langt fra nogen dårlig idé at blive syg, så hans ankesag kunne blive udsat.
Det hører i dén grad til sjældenhederne, at en betjent afsløres i at bruge sin arbejdstid på at sprede udokumenterede rygter om affærer mellem toppolitikere og fremtrædende kvindelige indvandrere – og samtidig forsøge afpresning.
Men det kom frem tidligere på måneden, at det havde været tilfældet for Elvir Abaz. Det i forbindelse med, at Berlingske var kommet i besiddelse af lydoptagelser, der fastslog en noget alternativ brug af arbejdstiden for Elvir Abaz.
En i forvejen skandaleramt suspenderet politibetjent fra Odense, der sidste år blev idømt 30 dages ubetinget fængsel for embedsmisbrug. En dom der fulgte op på forudgående års profilering af Elvir Albaz, der via sin position som politibetjent, havde deltaget i den offentlige debat om bekæmpelse af kriminalitet i socialt belastede boligområder.
Ankesagen i spørgsmålet om tildelingen af 30 dages ubetinget fængsel for embedsmisbrug til Elvir Abaz, skulle have løbet af stablen tidligere på måneden. Men på dagen for dens afholdelse, meldte den tidligere politibetjent, der blev kendt under tilnavnet Det Bosniske Bjerg, sig pludselig syg.
En sygemelding der garanterer Elvir Abaz en iøjnefaldende gevinst – hvilket fremgår af en aktindsigt opnået af Journalista.dk hos Rigspolitiet.
Andre artikler om politiet
Betjent sendt hjem og idømt ubetinget fængsel: Har scoret 500.000 kroner på at lave ingenting
Politichef degraderet efter skandalesager: Beholder årsløn på 2.3 millioner kroner
Ser stort på reglerne: Rigspolitiet ligeglad med krav fra Folketingets Ombudsmand
Rigspolitiet skilte sig af med hadet politidirektør – og mørklægger hendes fratrædelsesgodtgørelse

Vær den første til at kommentere