Problemerne står på det nærmeste i kø i denne tid for organisationen Stop Spild Lokalt, som ikke kun skal holde et vågent øje med Fødevarestyrelsen – men også myndighederne, der kigger indsamlinger efter i sømmene.
I slutningen af foråret i år, var alle alarmklokker tændt hos Fødevarestyrelsen i forhold til organisationen Stop Spild Lokalt og deres lokalafdelinger, der typisk omtales som Fødevareoaser. Fødevarestyrelsens rejsehold rykkede nemlig ud og fandt hos en række Fødevareoaser så store problemer med fødevarehygiejnen, at det i kortere eller længere perioder var nødvendigt at lukke en række oaser ned. Konsekvenser der kom efter et på mange måder iøjnefaldende forløb, hvor eksempelvis en Madoase på en nærmest tragikomisk måde forsøgte at skule dårlig mad for Fødevarestyrelsens udsendte.
Få dage efter var den gal igen, efter en Madoase måtte lukke ned grundet problemer med dårlig mad.
Stop Spild Lokalt har som formål at uddele mad til en målgruppe, der kan beskrives som økonomisk svært stillede danskere. Det sker mod betalingen af et såkaldt servicegebyr på 35 kroner der opkræves, uanset at maden der uddeles er stillet gratis til rådighed af først og fremmest supermarkeder.
Organisationen tæller blandt sine bestyrelsesmedlemmer SFs Folketingsmedlem Carl Valentin, Coop-direktøren Martin Olesen og erhvervskvinden Elise Hauge. Lige som Stop Spild Lokalts blandt sine såkaldte ambassadører blandt andet inkluderer tegneren Anders Morgenthaler, erhvervsmanden Michael Løve og kendiskokkene Claus Meyer, Francis Cardenau, Umut Sakarya og Dak Wichangoen.
Stop Spild Lokalts direktør er den 26-årige Rasmus Erichsen, der for snart 10 år siden stiftede organisationen. Tidligere på året blev han af Berlingske vurderet til, at være blandt Danmarks 100 største erhvervstalenter.
I marts kunne vi på Journalista.dk afslører, at der verserede en politisag mod Stop Spild Lokalt. Det efter at Indsamlingsnævnet havde indgivet en anmeldelse, efter der var sket videreførelse af en lokalafdeling, som ellers for længst skulle have været lukket.
Dengang lød det overfor Journalista.dk fra Rasmus Erichsen, at problemerne skyldtes brugen af et forkert format til indberetninger.
Omvendt har han ikke overfor os haft lyst til at udtale sig om en anmeldelse, der ifølge Journalista.dks oplysninger netop er blevet indsendt over Stop Spild Lokalt. Det i forhold til, at organisationen i aktuelle kampagner på sociale medier, forsøger at få donorer til at indbetale deres netop modtagne fødevarecheck.
Indbetalinger der skal ske via Stop Spild Lokalts Mobilepay-nummer, uanset at der ifølge anmeldelsen er tale om, at madspildsorganisationen slet ikke har de nødvendige tilladelser til på denne måde at foretage landsdækkende indsamlinger.
Andre artikler om Stop Spild Lokalt
SFs fødevarerordfører: Gigantiske problemer med madhygiejnen i hans egen organisation
Madspildsorganisation taget med bukserne nede: Forsøgte desperat at skjule mad for Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen slår til mod kendisorganisation: Lukker stort antal af dets butikker
Kommuner afviser skandaleramt madspildsorganisation: Nægter den igen og igen tilskud
Frivilliges egen risiko: Ingen forsikring under arbejde for skandaleramt kendisorganisation
Nye alvorlige hygiejneproblemer hos skandaleramt kendisorganisation: Lokalafdeling lukket ned
Skandaleramt kendisorganisation ignorerede arbejdsskade – måtte selv forfølge erstatning
Skandaleramt organisation påstod at uddele 30 tons mad dagligt: Påstand pludselig forsvundet
Kendisorganisation påstår at uddele 30 tons mad dagligt: Uddeler maksimalt kun 10 procent

Vær den første til at kommentere