Skole ignorerede alvorlig mobning – ansvarlige scorede lønforhøjelser og bonusser for veludført arbejde

Del artiklen her:

Selv om Præstemoseskolen anført af skoleleder Thomas Duelund Gravsen og souschef Peter Mogensen i dén grad skød henvendelser om mobning til hjørne, har begge alligevel modtaget bonusser for veludført arbejde oven i store lønforhøjelser.

Samlet set vurderer Den Nationale Klageinstans mod Mobning, at skolens ledelse skulle have lavet en egnet undersøgelse af, om klassen havde problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Sådan lød en væsentlig del af en afgørelse, som det såkaldte Nationale Klagenævn Mod Mobning traf sidste år kort før juleferien. Det i forbindelse med en sag fra Præstemoseskolen i Hvidovre Kommune, hvor ledelsen anført af Thomas Duelund Gravsen og Peter Mogensen, reelt havde set stort på en række opråb fra en familie, hvis datter i både 2022 og 2023 var blevet udsat for omfattende mobning.

Som det fremgår af afgørelsen, som Journalista.dk har fået aktindsigt i, måtte Præstemoseskolen efterfølgende gennemføre en række initiativer, for at få nedbragt skolens problemer med mobning.

Alligevel fremgår det af andre aktindsigter, at den manglende indgriben fra Thomas Duelund Gravsen og Peter Mogensen, ikke kan siges at have haft nogle negative konsekvenser for deres egne ansættelsesforhold.

Således fik de i 2023 udbetalt bonusser for arbejdet i 2022 – ekstraudbetalinger som belønning for en god arbejdsindsats.

Således fremgår det af de fremsendte opgørelser fra Hvidovre Kommune til Journalista.dk, at Thomas Duelund Gravsen i 2023 modtog et såkaldt engangsvederlag, hvis ordvalg typisk dækker over en bonus, på 36.000 kroner, mens Peter Mogensen på denne konto kunne se 7.500 kroner ekstra lønkroner tikke ind på kontoen.

Derved tjente de sidste år henholdsvis 873.706 kroner og 842.887 kroner, hvilket var væsentligt mere, end hvad skatteyderne blev pålagt at betale til skolelederen og souschefen i 2023 – ligesom de også i år kan se frem til yderligere i lønposen, uanset den manglende indgriben overfor mobning på Præstemoseskolen.

 

Andre artikler om Præstemoseskolen

Skoleleder så stort på henvendelse og reglerne : Greb ikke ind overfor mobning

Mobbeskole bruger flere hundrede tusinde kroner på lille podcaststudio

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*