Statslige filmfolk skjuler alt om støtte til Mette Fs mands Ukraine-dokumentar – nu skal det frem

Del artiklen her:


Efter i månedsvis at have nægtet at udlevere basale oplysninger om tilskuddet bevilget til Mette Frederiksens mands kontroversielle dokumentar om Ukraine, er Det Danske Filminstitut nu blevet pålagt at fremsende dem til Journalista.dk. Hvorvidt de skandaleramte filmfolk vil overholde afgørelsen truffet af Kulturministeriet, må dog anses for at henstå noget i det uvisse.

Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før Bo Tengberg havde meget store problemer med at sikre sig opgaver indenfor filmverdenen. Det gjorde ifølge Journalista.dks oplysninger, at han i lange perioder blandt andet arbejdede for et eventbureau, hvor han eksempelvis hjalp til ved bryllupper og polterabender.

Men efter at han først blev kæreste og efterfølgende gift med statsminister Mette Frederiksen, kom der pludselig skub i karrieren. På trods af kun at være uddannet reklamefotograf og aldrig have spillet væsentligt ledende roller ved store filmproduktioner, fik han på en iøjnefaldende måde store opgaver i høj grad betalt via de offentlige kasser.

Måske mest markant som instruktør på og leder af tv-serien om den afdøde statsminister Anker Jørgensen, der er Mette Frederiksens store politiske idol. Den blev bragt på statsmediet TV2, der har Mette Frederiksen som øverste politiske chef – og som var med til finansierer produktionen. Lige som Det Danske Filminstitut, der typisk forkortes DFI, også var en afgørende bidragsyder.

Et institut underlagt Kulturministeriet, som politisk styres af den siddende regering – aktuelt ledet af Mette Frederiksen.

Bo Tengbergs gode forbindelser til DFI kan også ses ved, at han via sit produktionsselskab sidste år modtog 190.000 kroner til forberedelserne af en dokumentar om Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy. En dokumentar Bo Tengberg beskyldes for kun at kunne komme i nærheden af at lave, fordi han via sit og Mette Frederiksens private venskab med det ukrainske præsidentpar, har adgang til den verdensberømte politiker.

En politiker hvis korruptionsplagede land igennem de seneste år, har modtaget omkring 70 milliarder kroner fra den danske stat i forbindelse med den verserende krig mod Rusland.

Men hvem det var som bevilgede de 190.000 kroner til Bo Tengbergs firma, har dog langt fra været noget, som DFI har ønsket offentligheden skulle have adgang til oplysninger om. Lige som de skandaleramte filmfolk, der i forbindelse med etableringen af det såkaldte Filmtag midt i København har ubetalte regninger for i størrelsesordenen 70 millioner kroner, også har nægtet Journalista.dk udlevering af en række andre basale oplysninger om det projekt, de har støttet med skattekroner.

Men det er dog langt fra en afvisning af udleveringen af oplysningerne om Bo Tengbergs Zelenskyy-dokumentar, som Kulturministeriet er enige i. Således fastslår ministeriet, der er klageinstans for DFI, i en afgørelse udsendt tidligere på ugen, at filmfolkene skal udlevere alle væsentlige oplysninger om støtten og projektet til Journalista.dk.

En afgørelse der er kommet fra Kulturministeriet, efter at Journalista.dk indgav klage over DFIs afslag på aktindsigt.

Om DFI følger afgørelsen fra Kulturministeriet, må dog anses for at være et meget åbent spørgsmål. Det skyldes at instituttet fx tidligere har nægtet af følge udtalelser, der er kommet fra Folketingets Ombudsmand. Specielt i en situation, hvor DFI på det nærmeste har behandlet Bo Tengbergs Ukraine-dokumentar som noget nær en statshemmelighed.

 

Andre artikler om Mette Frederiksen

Mette har sikret Barbara på livstid: Får gyldent håndtryk på 5 millioner kroner ved fyring

Elitens fødevarechecks: Gigantbonusser til Mette Fs embedsmænd med millionlønninger

Skandaleramte filmfolk lukker ned: Nægter at oplyse hvem der forgylder Mette Fs mand – på din regning

Mørkelægning på statsligt filminstitut: Behandler Mette Fs mands bevilling som statshemmelighed

Tabte klagesager og fejlarkiverede Mette F-oplysninger i årevis – og scorede lønforhøjelse

Mette F sendte privatfly efter IS-børn – for mange hundrede tusinde skattekroner

Ny taktik for at skjule oplysninger om Mette F: Dokumenter arkiveres forkert – i årevis

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*