Forud for at storsvindleren Kenn Holm som et særsyn fik frataget sin førtidspension, oplyste han overfor Udbetaling Danmark, at hans hustru ikke havde nogen indkomst – og at de derfor alene levede af hans førtidspension. Det selv om at hun fx har modtaget en række store indbetalinger fra en dansk investor, hvilket er sket til hendes private konto – og uden at levere de aftalte modydelser.
Det hører i dén grad til sjældenhederne, at der sker inddragelse af førtidspensioner. Udgangspunktet er at det typisk kun sker, hvor der fra modtagerens side, er afgivet afgørende urigtige oplysninger omkring først og fremmest arbejdsevnen.
Men som vi tidligere har kunnet afsløre på Journalista.dk, har dette været tilfældet for Kenn Holm, der for alvor blev kendt i forbindelse med DR-dokunmentaren Mændenes Paradis. Her fulgte et tv-hold hans opbygning af et resort i det nordlige Thailand, hvor ambitionen er at skabe en danskerkoloni.
I Mændenes Paradis blev Kenn Holm, der indtil fængselsdomme for forskellige typer af økonomisk kriminalitet hed Kjeld Wulff, omtalt som førtidspensionist og entreprenør. Men titlen som førtidspensionist mistede Kenn Holm efter Journalista.dks oplysninger ved nytårstid i år, efter at de sociale myndigheder tilsyneladende havde fundet det mærkværdigt, at han kunne stå som spydspids for opbygningen af et ferieresort og samtidig påstå at have en voldsomt nedsat arbejdsevne.
Efter Journalista.dks oplysninger, gik der et meget markant forløb forud for fratagelsen af Kenn Holms førtidspension. Det blev for alvor intensiveret sensommeren 2025, efter at Kenn Holm telefonisk skulle have oplyst overfor Udbetaling Danmark, at hans familie alene levede af førtidspensionen sendt fra Danmark. Overfor Udbetaling Danmark skulle Kenn Holm have fortalt, at hans hustru Saifon Holm slet ikke havde nogen indkomst – og ikke havde haft det i flere år.
Hvilket ifølge Journalista.dks oplysninger havde været svært for Kenn Holm at bevise, fordi han de forudgående år ikke havde fremsendt dokumentation for hustruens indtægtsforhold. Det uanset at ægtefællerne fra som minimum 2020 igen skulle have været samboende, efter at de ifølge Kenn Holms oplysninger til de danske myndigheder, tidligere havde boet hver for sig.
Forhold der sammenholdt med blandt andet Kenn Holms tv-optræden i Mændenes Paradis efter Journalista.dks oplysninger, skulle have været afgørende for, at han fik frataget sin førtidspension.
Påstanden fra Kenn Holm om at hans kone ikke de senste år har haft nogle indtægter, står i skærende kontrast til, hvad vi på Journalista.dk tidligere har kunnet afdække. Eksempelvis i forhold til de meget store indbetalinger til sin private konto, som Saifon Holm har modtaget fra en dansk investor. Indbetalingerne har Saifon Holm modtaget, uden at hun har leveret de lovede modydelser.
På Journalista.dk har vi kontaktet Kenn Holm for at høre, hvorfor han overfor Udbetaling Danmark har påstået, at hans hustru Saifon Holm igennem de seneste år, ikke har haft nogen indtægter, når dette åbenlyst ikke er tilfældet.
Men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Andre artikler om Kenn Holm og Thani Beach
Storsvindler og konen har ”glemt” at betale investor: Har beholdt hans 575.000 kroner
Indgår lejekontrakt på 27.000 år: Kontraktskaos i storsvindlers landskendte resort
Krisemøder i storsvindlers landskendte resort: Aner ikke hvad der er købt og betalt for
Kassen smækket i: Kendt storsvindler har fået inddraget sin førtidspension
Storsvindler efter afsløringer om lejeaftaler og firma: Hold øje med din postkasse
Dømt storsvindler taler over sig i video: Medejer af kendt resort – som står i konens navn
Kaos i Mændenes Paradis: Investorer ejer slet ikke grunde kendt storsvindler er betalt formuer for

Vær den første til at kommentere