Storsvindler og konen har ”glemt” at betale investor: Har beholdt hans 575.000 kroner

Foto : Kenn Holm - tidligere Keld Wulff
Del artiklen her:

Det der skulle have været et godt samarbejde mellem en dansk investor og ejerne af resortet Thani Beach kendt fra DR-serien Mændenes Paradis, har udviklet sig til retssager efter en række brudte løfter fra den dømte storsvindler Kenn Holm og hans kun thailandsk-talende hustru Saifon Holm.

Forrige sommer var en af de helt store seersucceer hos Danmarks Radio Mændenes Paradis, som fulgte en række danske mænd og deres liv i Thailand. En udsendelse som sidste sommer fik en opfølger, der ligeledes trak fine seertal hos DR.

En væsentlig del af fokuset var på projektet Thani Beach, hvis ambition er at skabe en dansk koloni i det nordlige Thailand på samme måde, som det eksempelvis kendes fra Costa del Sol i Spanien. Et projekt hvis frontmand er Kenn Holm, der af DR blev præsenteret som en kombination mellem en førtidspensionist og entreprenør.

Men som vi på Journalista.dk har kunnet afsløre den seneste uge, er der alvorlige sprækker i det nordthailandske paradis. Blandt andet fordi købere og investorer slet ikke er ejere af grundene, husene de for omkring 600.000 kroner har erhvervet sig står påuanset at dette blev stillet i udsigt. Lige som der også kan rejses tvivl om, hvem der er den reelle ejer af selskabet bag Thani Beach, som officielt står i Kenn Holms kones navn. Et selskab som i det hele taget må anses for at have store udfordringer, da det ikke i flere år har indleveret regnskaber og derfor risikere tvangsopløsning. Også i forhold til erhververne af huse i Thani Beach har der været store udfordringer, da resortet fx har indgået en lejeaftale på 27.000 år.

For at gøre det muligt at købe jordområder og opfører huse på dem, sikrede Kenn Holm sig fx risikovillig kapital fra danske investorer. Det skete via firmaet, han typisk omtaler som Thani Beach Ltd.

På Journalista.dk har vi været i kontakt med en af de danskere, der har investeret i Thani Beach-projektet. Det i form af risikovillig kapital til opførelse af huse, hvorfor den danske investor i maj 2024 indbetalte omkring 500.000 kroner til Thani Beach Ltd. Aftalen var at når den opførte ejendom blev solgt, skulle den danske investor have udbetalt i størrelsesordenen 575.000 kroner fra Thani Beach Ltd. – svarende til en gevinst til investoren på omkring 75.000 kroner.

Men selv om huset for længst er blevet solgt og Thani Beach Ltd. har modtaget betalingen fra den nye erhverver, har den danske investor måttet kigge langt efter sine penge. Både tilbagebetalingen af de 500.000 kroner i risikovillig kapital og de 75.000 kroner, som investoren skulle have modtaget for at stille kapitalen til rådighed.

Efter en række brudte løfter fra først og fremmest Kenn Holm, har det derfor været nødvendigt for investoren at tage skridt til at anlægge en egentlig retssag i Thailand.

En retssag der står til at kunne gå i gang i slutningen af denne måned.

På Journalista.dk har vi kontaktet Kenn Holm for at høre, hvorfor der ikke er sket udbetaling af de lovede omkring 575.000 kroner til den danske investor – men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Han har dog tidligere sammen med en ukendt advokat truet os med sagsanlæg over artiklerne, som vi har offentliggjort omkring hans potentielle medejerskab af Thani Beach-projektet og brugen af lejekontrakter i stedet for købsaftaler og skøder.

Mændenes Paradis var langt fra første gang, at Kenn Holm, der oprindeligt hed Keld Wulff, trak overskrifter. Det efter at han har flere domme bag sig for bemærkelsesværdig kriminalitet, hvilket blandt andet vil sige brugen af en falsk check, som sikrede ham 5.6 millioner kroner fra en vejlensisk bank. Inden svindelnummeret blev opdaget, havde Kenn Holm fået udbetalt pengene – og var flyttet til Thailand. Efterfølgende blev Kenn Holm også dømt for omfattende momssvindel, hvilket ud over en ny fængselsstraf, medførte et tilbagebetalingskrav på et større millionbeløb fra den danske stat.

I forlængelse af straffesagerne, skiftede Keld Wulff navn til Kenn Holm.

 

Andre artikler om Kenn Holm og Thani Beach

Sort på hvidt: Storsvindler lovede potentielle kunder at danskere personligt kunne eje jord i Thailand

Indgår lejekontrakt på 27.000 år: Kontraktskaos i storsvindlers landskendte resort

Krisemøder i storsvindlers landskendte resort: Aner ikke hvad der er købt og betalt for

Kassen smækket i: Kendt storsvindler har fået inddraget sin førtidspension

Nyt kaos hos kendt storsvindlers resort: Har ikke indleveret regnskaber i årevis – risikerer tvangsopløsning

Storsvindler efter afsløringer om lejeaftaler og firma: Hold øje med din postkasse

Dømt storsvindler taler over sig i video: Medejer af kendt resort – som står i konens navn

Kaos i Mændenes Paradis: Investorer ejer slet ikke grunde kendt storsvindler er betalt formuer for

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*