Da Kenn Holm blev et kendt ansigt via DR-succeen Mændenes Paradis, lød det fra ham, at det kun var på meget begrænset deltid, han hjalp til med opbygningen af Thani Beach. Resortet i det nordøstlige Thailand, der officielt står i hans kun thailandsk-talende kones navn. Men optagelser med skjult kamera slår nu fast, at Kenn Holm ikke kun er projektets frontmand, men også arbejder på mere end fuld tid på det. Ligesom han også fortæller, at det er ham der som entreprenør, er byggeriets egentlige bagmand.
Førtidspensionist og entreprenør.
Sådan lød titlerne placeret under Kenn Holms navn, da DR-succeen Mændenes Paradis i 2024 og 2025 i høj grad fokuserede på projektet Thani Beach. Et thailandsk nybyggeri med en udtalt ambition om, at man ønsker at skabe et fællesskab i det nordøstlige Thailand tæt på grænsen til Laos for danske mænd og deres eventuelle thailandske koner og kærester.
Som Journalista.dk tidligere har kunnet afsløre, fik Kenn Holm den forgangne vinter inddraget sin førtidspension. En udbetaling fra den danske stat der ikke kun skete på trods af, at Kenn Holm i årevis har fungeret som frontmand for Thani Beach-projektet. Men også selv om, at han efter en række domme og fængselsstraffe for økonomisk kriminalitet, valgte at skifte navn fra Keld Wulff til Kenn Holm.
Samtidig må det anses for iøjnefaldende, at Kenn Holm overfor ATP og Udbetaling Danmark har påstået, at hans familie kun har haft hans førtidspension at leve for, fordi hverken han eller hans kone har haft andre indtægter.
Udbetalingerne af førtidspension er faldet i forlængelse af, at Kenn Holm overfor ATP og Udbetaling Danmark har oplyst, at hans arbejdsindsats i forhold til Thani Beach-projektet var særdeles begrænset.
Men nu fastslår optagelser Journalista.dk i juli i år foretog med skjult kamera i og omkring Thani Beach ved Udon Thani i Thailand, at Kenn Holm langt fra kun har leveret en særdeles begrænset hjælp til sin kone Saifon Holms resort.
Således fortæller han i videoen du kan se ved at klikke på playeren nedenfor, at han i årevis har haft et egentligt fuldtidsarbejde i forhold til Thani Beach :
– Man vænner sig til det. Jeg kommer jo ikke fra morgenstunden, men jo, jeg er jo her ude i mange dage hele dagen – fra om morgenen til om aftenen.
I en anden optagelse placeret nedenfor oplyser Kenn Holm desuden, at det er ham der som entreprenør, har skabt hele Thani Beach-resortet.
Andre optagelser fastslår samtidig, at Wulff leder og fordeler arbejdet i og omkring Thani Beach.
På Journalista.dk har vi kontaktet Kenn Holm for at få oplyst, hvordan han på den ene side overfor de danske myndigheder har fortalt om en minimal arbejdsindsats, mens han reelt ifølge eget udsagn har arbejdet fuld tid på Thani Beach-projektet – og omtaler sig selv som dets egentlige bagmand.
Men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Andre artikler om Thani Beach og Kenn Holm
Storsvindler sælger ulovlig cannabisolie – og instruerer i hvordan det smugles til Danmark
Storsvindler tager stor portion cannabisolie med gæst – som han bagefter kørte rundt i bil
Danskerresort i Thailand risikere konfiskation af myndighederne: Bruger sanktioneret nominee-ordning
Kaos om ejerskab af kendt danskerresort: Ejerskab afhænger af i hvilke lande der spørges
Thailandsveteraner: Kvinderne forsøger at snyde dig – løber du tør for penge er de væk
Forgreb sig på på thailandsk plejedatter: Nu er han reklamesøjle for danskerresort i Thailand
Drama på danskerresort: Frontmand beskylder partner for at drive bar hvor damer er til salg
Storsvindler vil åbne massageklinik på landskendt danskerresort i Thailand
Sexkrænker og prostituerede: Bag facaden på Mændenes Paradis – Podcast #1
Hvem vil have en feltmadras? Bag facaden på Mændenes Paradis – Podcast #2
Forsøgte at hyre lejemorder til at få kritiker myrdet: Storsvindler politianmeldt
Storsvindler og konen har ”glemt” at betale investor: Har beholdt hans 575.000 kroner
Kaos i Mændenes Paradis: Investorer ejer slet ikke grunde kendt storsvindler er betalt formuer for
Kassen smækket i: Kendt storsvindler har fået inddraget sin førtidspension
Nyt juridisk kaos i storsvindlers landskendte resort: Alvorlige fejl i tinglyste dokumenter
Storsvindlers resort stævner en række gode kunder – for at fortælle om deres oplevelser
Stævning: Storsvindler beskyldte storkundes kæreste for at være prostitueret
Indgår lejekontrakt på 27.000 år: Kontraktskaos i storsvindlers landskendte resort
Storsvindler i nye problemer: Anmeldt til myndighederne for socialt bedrageri
Krisemøder i storsvindlers landskendte resort: Aner ikke hvad der er købt og betalt for
Fører penge uden om landskendt resort: Storsvindlers hustru får indtægter ind på sine private konto
Storsvindler løj overfor Udbetaling Danmark: Påstod hustru med millionindtægt intet tjente
Storsvindler efter afsløringer om lejeaftaler og firma: Hold øje med din postkasse
Dømt storsvindler taler over sig i video: Medejer af kendt resort – som står i konens navn

Vær den første til at kommentere