Ud over den socialdemokratiske minister Mattias Tesfaye har mindst to yderligere røde Folketingsmedlemmer stemt for fødevarechecken, som deres familier grundet partnernes indtægter får udbetalt.
Økonomisk hjælp i en svær tid til de hårdest ramte familier.
Sådan lød den officielle forklaring fra den siddende regering og dens venstreorienterede støttepartier, da der skete vedtagelse af fødevarechecken, der efter planen kommer til udbetaling til maj.
Men som Journalista.dk tidligere har kunnet afsløre, er det ikke kun landets dårligst stillede familier, der bliver modtagere af den skattefri fødevarechecken. Det drejer sig eksempelvis også om den socialdemokratiske toppolitiker Mattias Tesfaye, hvis familie på trods af hans ministerløn alligevel kan se frem til en udbetaling på 2.500 kroner. Det skyldes at hans hustru Signe Hagel Andersen sidste år tjente under 500.000 kroner, hvilket er grænsen for modtagelsen af fødevarechecken.
Den socialdemokratiske topminister er dog ikke den eneste røde MFer, hvis familier kan se frem til at modtage en fødevarecheck. Ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk, drejer det sig også om socialdemokraten Lasse Haugaard Pedersen og Socialistisk Folkepartis Sigurd Agersnap.
For dem begge gælder at deres partnere henholdsvis Simone Jedorf Sørensen og Helena Vinther Nielsen, begge sidste år tjente under grænsen på 500.000 kroner.
Andre artikler om fødevarechecken
Mattias Tesfayes familie har husstandsindkomst på 2 millioner kroner – får alligevel fødevarecheck
Mette Fs fødevarecheck til Barbara Bertelsen: Lønforhøjelse på 100.000 kroner
Elitens fødevarechecks: Gigantbonusser til Mette Fs embedsmænd med millionlønninger

Vær den første til at kommentere