Endnu engang har skatteyderne måttet finde den store tegnebog frem, for at ledende kommunale havnefolk kunne få stillet sulten og tørsten på barer – når de er på iøjnefaldende rejser til udlandet.
De seneste år har langt fra været en dans på roser for de kommunale havne, hvilket blandt andet er kommet til udtryk i forhold til Frederikshavn Havn. Det efter at havnen gik konkurs med en gæld på omkring 1.6 milliarder kroner, hvilket efterfølgende er blevet samlet op af skatteyderne i den nordjyske kommune – som i dén grad har haft problemer med at få de økonomiske ender til at mødes.
Alligevel er det ikke noget, der i økonomisk forstand har kunnet mærkes for flere af de hovedansvarlige for skandalen. Således sikrede den fratrådte direktør Mikkel Seedorff Sørensen sig ikke kun et gyldent håndtryk i millionklassen i forbindelse med sin afsked fra havnen, men også en bonus for veludført arbejde – vel og mærke for samme år, hvor havnens økonomi i dén grad faldt sammen. Havnens politiske ansvarlige Birgit S. Hansen har bestemt heller ikke lidt nogen nød, efter at hun stoppede i politik. For nærmest samtidig med at hun i 2024 meddelte sin afgang fra Frederikshavn Kommune, kunne socialdemokraten offentliggøre, at hun havde fået et nyt job hos Kommunernes Landsforening – vel og mærke til en millionløn.
På trods af de store udfordringer for de kommunale havne, har de ikke de seneste år holdt igen, når det har handlet om brugen af repræsentationskontoerne til markante udenlandsrejser.
Det drejer sig eksempelvis om Køge Havn, der fremstår som faste gæster, når det handler om oplevelser i det store udland. En havn som vi på Journalista.dk tidligere har kunnet dokumentere, har været en særdeles flittig bruger af repræsentationskontoen, når skatteyderne har skullet betale for indtagelsen af snaps og andre former for stærk alkohol.
Andre artikler om kommunale havne
Efterlod kommunal havn med gæld på 1.6 milliarder kroner: Scorede alligevel kæmpe bonus
Kommunal havn med milliardgæld fyrer direktøren: Giver ham gyldent håndtryk på 2.2 milliner kroner
Kommunal havn ved at løbe tør for penge : Men giver sin direktør årsløn på 2.3 millioner kroner

Vær den første til at kommentere