Hel kommunal musikskole tog på gourmetrestaurant – og sendte regningen videre til skatteyderne

Del artiklen her:

Samtidig med at sparekniven er blevet svunget over traditionelle kommunale kerneopgaver, har der været godt gang i repræsentationskontoen i Tårnby Kommune – fra en måske noget uventet kant.

De seneste år har ifølge Tårnby Kommune ikke været nogen dans på roser, når man ser på økonomien i den københavnske forstadskommune. Derfor har konsekvensen også været, at der er foretaget en række nedskæringer.

Eksempelvis i forhold til den kommunal busdrift, hvilket op til sidste års budgetforlig medførte krav om besparelser på 2.3 millioner. Det kom i høj grad til at gå ud over en lokal busrute, som havde omkring 30.000 faste brugere.

Men samtidig med at det erklærede økonomiske mådehold har været markant i Tårnby Kommune, viser aktindsigter Journalista.dk har opnået hos kommunen, at det langt fra har været alle dele af forvaltningen, der kan siges at have levet op til målsætningerne. Hvilket eksempelvis drejer sig om den lokale musikskole, som har sendt en større delegation afsted på en gourmetrestaurant.

Faktura fra restaurant til Tårnby Kommune

 

Københavnsk ernæringsassistent blandt deltagerne i stor delegation

Således fremgår det af de fremsendte bilag, at Tårnby Musikskole den 19. august 2021 lagde vejen forbi Restaurant Höst. En prisvidende restaurant beliggende i Indre By i København, hvor forkuset er på det skandinaviske køkken.

Spisestedet fik besøg af 25 deltagere fra den kommunale musikskole i Tårnby, hvilket medførte en regning til skatteyderne på 16.790 kroner. Det skyldtes først og fremmest, at alle deltagerne fik serveret en 3-retters menu, hvortil der blandt andet blev tilsat specielt udvalgte vine.

Delegationen udgjordes af 19 musikskolelærere, som havde følgeskab af flere kommunale ledere. Samt en ernæringsassistent, som de seneste årtier ellers har arbejdet i Københavns Kommune.

Deltagerliste for restaurantbesøg

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*