Jødehadende plejehjemsleder kræves retsforfulgt – minister skal tage stilling til hans ansættelse

Del artiklen her:

Justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen bliver nu afkrævet svar i forhold til om det var lovligt, da vicelederen for Hjemmeplejen Toftegården i Aarhus, Ali Mahmoud, bakkede op om Adolf Hitlers gasning af jøder – og aarhusianerens ønske om at endnu flere skulle være omkommet i gaskamrene, end hvad tilfældet var.



Selv om Aarhus Kommune de seneste år ikke kun har brugt mange ressourcer men også kroner og ører på at modarbejde racisme og andre former for diskrimination, har det i første gang ikke medført nogle konsekvenser for vicelederen for Hjemmeplejen Toftegården, Ali Mahmoud, at han med opslag på sociale har støttet op om nazisternes gasninger af jøder under 2. verdenskrig – ligesom han er fremkommet med andre særdeles markante udmeldinger om jøderne som etnisk gruppe.

Således har Aarhus Kommune tidligere overfor Journalista.dk oplyst, at Ali Mahmoud uden problemer kan fortsætte i sit arbejde. Det på trods af at han overfor os har nægtet at oplyse, hvorvidt plejehjemsbeboere og andre med behov for hjælp fra den aarhusianske hjemmepleje af jødisk oprindelse, kan forvente at få en professionel behandling.

Et forløb der nu har fået Dansk Folkepartis Folketingsmedlem Nick Zimmermann til at stille et såkaldt §20-spørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen :

– Vil ministeren tage skridt til at sikre, at vicelederen på Hjemmeplejen Toftegården i Aarhus bliver retsforfulgt i lyset af, at vedkommende på Facebook har tilkendegivet, at han ønsker, at alle jøder skulle have været gasset til døde under Anden Verdenskrig?

Samtidig kræver Nick Zimmermann oplyst fra ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne om det i det hele taget er acceptabelt at have en ledende medarbejder indenfor den kommunale ældrepleje, som har et så markant syn på jøder :

– Mener ministeren at det er betryggende, at en viceleder på Hjemmeplejen Toftegården i Aarhus har fremsat udtalelser, hvor han opfordrer til at gasse jøder og mener ministeren at Aarhus Kommune har handlet korrekt ved ikke at foretage sig noget i forhold til vedkommendes ansættelsesforhold og mener ministeren at ældre jøder, der får hjælp af Hjemmeplejen Toftegården kan være trygge ved at modtage hjælp, når vicelederen har et ønske om at slå dem ihjel?

 

Andre artikler om Ali Mahmoud

Jødehad på plejehjem : Ledende medarbejder bakker op om gasning – og nægter at fortælle hvordan jøder behandles på arbejdet

Aarhus Kommune : Opfordring til gasning af jøder skal ikke have konsekvenser for plejehjemsleder

Kageaktion mod jødehad : Kommunen afkræves reaktion efter medarbejders opbakning til gasning af jøder

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*