Det hører i dén grad til undtagelsen, at journalister beklager fejl, selv efter at der er udtalt kritik af Pressenævnet. Men det er tilfældet for Berlingskes gravergruppe, da den i en artikel satte fokus på overgreb begået af en præst.
Hvad er de væsentligste årsager til, at Pressenævnet udtaler kritik af en artikel fra et statsligt eller statsstøttet medie efter det anses for at have overtrådt reglerne om god presseskik? Hvilke medier er det som begår fejlene, hvem er journalisterne bag – og har det overhovedet nogle negative konsekvenser for de involverede, at reglerne ifølge Pressenævnet overtrædes? Det har vi her på Journalista.dk gennemgået i en artikelserie, hvor vi derfor har fjernet den anonymitet, som ellers gælder for de implicerede journalister i de kritiserede artikler.
Blandt de medier som de seneste 5 år har modtaget kritik af Pressenævnet er Berlingske, hvilket blandt andet drejer sig om en artikel fra vinteren 2023. Her i beskrev journalisterne Mie Louise Raatz, Michael Lund og Christian Birk en sag om en præst, der blev beskyldt for en række overgreb.
Men ifølge Pressenævnet led artiklen af indtil flere mangler :
– Pressenævnet fandt, at der ikke var dækning for formuleringen i underrubrikken. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en påstand, der ikke havde medført strafferetlige sanktioner mod den pågældende
Overfor Journalista.dk oplyser Michael Lund, chef for Berlingskes gravergruppe, at man har rettet ind i forhold til kritikken :
– Der er tale om en beklagelig fejl – et manglende forbehold i en underrubrik. Heldigvis fremgik forbeholdene tydeligt af selve brødteksten, men desværre fangede vi ikke fejlen i underrubrikken i vores ellers grundige faktatjek af artiklen. Vi har efterfølgende skærpet vores processer for faktatjek i undersøgende projekter.
Andre artikler i serien om journalisters tilsidesættelser af de presseetiske regler
Her er journalisterne du skal passe på: Alle har tabt sager i Pressenævnet
Chef for statsfinansieret gravercenter løb fra alle aftaler: Afslørede kildes identitet
Ligeglad med kravene: Store medier forsøger at skjule nederlag i Pressenævnet
Journalisternes blinde vinkel: Laver igen og igen samme presseetiske fejl
De ansvarsfrie: Tabte sager i Pressenævnet uden betydning for journalisternes karrierer
Dyb tavshed: Langt størstedelen af kritiserede journalister nægter at tale om deres fejl
Chefredaktør om nederlag i Pressenævnet: Journalistik er ikke matematik
Forkert person pludselig forbundet med møgsag – via billede
Kendte ikke reglerne: Medie troede ikke det kunne blive draget til ansvar
Journalister bag nederlag i Pressenævnet: Spørg en anden end mig
Tabte i Pressenævnet: Troede fejlagtigt på kilde
Ekstra Blads-journalist bag kritiseret artikel: Jeg vil kun tale til baggrund
Ansvarlig journalist: Den blev vist strammet vist for meget
TV2-vært om tabt sag i Pressenævnet: Peace and love
Journalist kritiseret af Pressenævnet til modangreb: Du behøver ikke at ringe til mig
Uforbeholden undskyldning fra kritiserede journalister: Vi begik en beklagelig fejl
De presseetiske regler: Her er de vigtigste krav der skal overholdes – og hvad Pressenævnet kan gøre
Derfor fjerner vi journalisternes anonymitet i Pressenævnet – og sådan gjorde vi
Vær den første til at kommentere