Haps, haps, haps – på Køge Havn drikker de snaps

Del artiklen her:

10 genstande til en julefrokost, kan få de fleste til at gå under bordet. Men ikke bestyrelsesmedlemmerne i den kommunale Køge Havn, hvor snaps fremstår som favoritdrikken.

– Køge Havn er en af landets ældste havne. Den har ganske vist ligget lidt længere inde i landet i gamle dage, men der har været maritime aktiviteter i Køge i over tusind år. Nutidens havn i Køge er en aktiv og dynamisk havn med masser af trafik og en fremtid præget af yderligere udvikling.

Sådan lyder en del af den præsentation, som Køge Havn giver af sig selv på sin hjemmeside. Men hvad den kommunale havn ikke fortæller er, at dens øverste ledelse i den grad forstår at holde en god fest – på skatteydernes regning forstås. Det fastslår aktindsigter, som Journalista.dk blandt andet har opnået i udgifterne til bestyrelsens julefrokoster.

En af de våde sammenkomster var julefrokosten i 2013, hvor bestyrelsens blandt andet købte 2,5 flaske snaps, samt i den grad forsynede sig fra fadølsanlæget.

I alt drak de tilsyneladende 11 deltagere i bestyrelsesjulefrokosten 45 snaps, 53 øl og 16 cognacer. Anvendes gængse metoder for opgørelse af antallet af genstande betyder det, at deltagerne i alt drak 114 genstande – eller hvad der i snit svarer til 10.4 per person.

 

Forkærlighed for snaps – også i 2014

Det var dog ikke kun under julefrokosten i 2013, at der var høj bølgegang. Det var der også det efterfølgende år, hvor den kommunale havns topledelse ligeledes tog for sig af de våde varer. Ifølge de udleverede bilag, hvor af deltagernes navne ikke fremgår, drejede det sig eksempelvis om 46 fadøl og en meget stor portion snaps.

Opgøres drikkevarerne i forhold til antal genstande betyder det at de i alt 53 øl, 24 snaps, 7 cognacer, 6 glas portvin, 5 irish coffees og 3 gin, løber op i 98 genstande. Med tilsyneladende 12 deltagere til den kommunale sammenkomst, drak de således i gennemsnit hver 8.2 genstande.

————

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*